Vinene fra Piemonte - Barolo og Barbaresco
Piemonte er en af verdens bedst kendte vinregioner og betyder ”ved fødderne af bjerget”. Navne som Barolo og Barbaresco, lavet på kongedruen Nebbiolo, klinger godt og velkendt. Der produceres også en bred vifte af andre druer fra de røde Dolcetto, Barbera, Freisia og Brachetto (sød vin) til de hvide, Moscato (sød vin), Arneis og Gavi, m.fl. De røde er karakteriseret ved fasthed, stram elegance og elegant frugt. De hvide er friske og livlige og som regel uden fad.
Det smukke, bakkede landskab med alpernes sneklædte tinder i horisonten er betagende og dragende. Når det kombineres med en bred vifte af spændende vine og gastronomi på et godt og afslappet plan m. trøflerne i spidsen, kort til bjerge med sne og ret kort til Liguriens kyster, er det vanskeligt at forestille sig noget bedre.
Piemonte har udviklet sin vintradition på baggrund af den nære tilknytning til Frankrig, hvor kongeriget i Savoyen i en lang periode havde en dominerende indflydelse.
Det mest kendte område og området med de bedste vine er i det centrale Piemonte, omkring byen Alba, med områderne Langhe og Roero. Her laves de bedste vine på Nebbiolo, Barbera og Dolcetto. Der er også spændende produktioner længere mod nord, hvor bl.a. Gattinara kan give interessante vine på Nebbiolo med en mere delikat frugt, mere moderate tanniner og let bitter finish, når det lykkes.
Langhe regionen
De store Baroloer fremstilles her i fem hovedkommuner på Nebbiolo – Barolo, La Morra, Montforte d`Alba, Serralungs d`Alba og Castiglione Falleto. Kommunerne er opdelt i parceller som i Frankrig og de forskellige klima og jordbundsforhold giver forskellige vine.
Barbaresco fremstilles i tre hovedkommuner på Nebbiolo – Barbaresco, Neive og Treiso. Minder om Barolo, men fremtræder typisk lidt lettere og mere elegant.
Traditionalister vs. modernister
Både i Barolo og Barbaresco taler man om traditionelle og moderne vine. De moderne vine holdt sit indtog i Piemonte i 1970'erne og 1980'erne ført an af folk som Gaja, Ceretto og Elio Altare. Modernisterne gjorde oprør mod den klassiske, meget stramme og lagringskrævende Barolo stil. Klassisk Barolo har en meget lang gærings/macerations tid ofte ved forholdsvis høje temperaturer, og vinen lagres derefter i store gamle slovenske boti (træfade på 2500 liter). Det giver forholdsvis lyse vine med meget markante tanniner, som kræver 10-20 år i kælderen for at blive blødgjort.
Modernisterne afkortede gæringstiden fra 25-35 dage ned til 5-10 dage, og begyndte at benytte små franske egefade til lagring af vinen. Det gav vine som var meget mørkere, mere frugtprægede og tidligere drikkeklare. Vine som hurtigt fik stor succes på bl.a. det amerikanske marked.
Op gennem 1980'erne og 1990'erne tog størstedelen af vinbønderne de moderne produktionsmetoder til sig, og de traditionelle vine forsvandt ud af rampelystet med enkelte undtagelser som Bruno Giacosa, Giacomo Conterno og Giuseppe Mascarello. Nu er trenden begyndt at gå den anden vej, store moderne ikoner som Sandrone og Voerzio er begyndt at bruge mindre fad, og en stribe unge producenter som bl.a. Scarzello vender tilbage til den klassiske stil.
Nebbiolo d`Alba, Barbera d`Alba og Dolcetto d`Alba fremstilles også i fine kvaliteter. Ofte vil en Nebbiolo d`Alba fra en topproducent, fx. Valmaggiore fra Sandrone, være mere interessant end en kommune Barolo fra en mellemgod producent.
Roero i Piemonte
I Roero laves der mere elegante røde vine på Nebbiolo, generelt med mere frugt og lidt mere moderate tanniner. Der laves også spændende hvidvine på Arneis med frisk og livlig syre og noter af urter og mandler.
