Bordeaux - verdens største kvalitetsvinområde
De første skrifter om Bordeaux er fra ca. 300 f.kr., beskrevet af digteren og vindyrkeren Ausonius, som Chateau Ausone i øvrigt er opkaldt efter. Bordeaux er oprindeligt et gammelt sumpområde, hvor det har været svært at lave god vin. Ikke før hollænderne drænede Medoc halvøen i 1600 tallet, opstod de store vine og dermed grundlaget for Bordeaux´ berømmelse. Bordeaux har en særlig evne til at videreudvikle sig ved flaskelagring, hvilket har øget interessen for samlere.
Med sine 1.000.000 hektarer vinmarker og mere end 13.000 vinproducenter er Bordeaux større end noget andet kvalitetsvinområde. Indtil for få år siden udgjorde Bordeaux 90% af salget på de store vinauktioner, men dette tal er i 2016 faldet til omkring 75%, antageligt grundet de astronomiske priser på de største vine. I 1855 inddelte man de bedste vine i 5.cru, ud fra logikken at den vin, der opnåede den højeste pris, var den bedste. Den antagelse viste sig at holde stik i mange år, indtil amerikaneren Robert Parker Jr. med sin 100 point skala rykkede op og ned på den generelle opfattelse af hvilke slotte der var bedst.
Geografi og druer i Bordeaux
Bordeaux på ligger i det syd-vestlige Frankrig ud mod Atlanterhavet, ved udmundingen af de tre floder Gironde, Dordogne og Garonne. Denne placering har været en medvirkende årsag til vinenes popularitet, da det rent logistisk gjorde det nemt at eksportere vinene til det store marked i England. Regionen har 54 appellationer, men opdeles grundlæggende i højre og venstre breds vine. Venstre bred er den populære betegnelse for vinene fra Medoc halvøen, hvor den dominerende drue traditionelt har været Cabernet Sauvignon. Årsagen hertil, er at denne drue blomstrer og modner sent, og har mere behov for et klima uden forårsfrost og regnfuldt efterår end Merlot, der blomstrer tidligt og modner tidligt. Den klarer sig bedre på højre bred, hvor klimaet er tilstrækkeligt anderledes til at gøre forskellen. I de senere år vinder Merlot dog mere og mere terræn, også i Medoc, hvor det efterhånden kan være svært at finde vine med Cabernet Sauvignon, som den dominerende druesort. De to druer supplerer hinanden godt, og gør det nemmere for producenterne at udligne årgangsforskelle, da man alt efter årgangen er varm eller kølig, kan bruge mere af den ene eller den anden druesort til at skabe balancen.
Førnævnte er de to dominerende druesorter for de røde vine, men udover dem finder man Cabernet Franc, Petit Verdot og meget lidt Carmenere. Indtil 70´erne var Semillon den mest plantede druesort for de hvide vines vedkommende. I dag ses mere Sauvignon Blanc i de tørre, hvide Bordeaux vine, og oftere i rene udgaver. I de ædelsøde Sauternes vine indgår de oftest som en blanding, og i dem også den mindstudbredte drue Muscadelle, der giver vinen en behagelig, krydret understregning.
Vinproduktion i Bordeaux
Fadlagring og gæring er kendetegnende for de røde vine, hvilket resulterer i tørre tannin-rige vine, der kræver lagring og mad til, før de virkelig viser deres kvalitet. Ligeså for de hvide vine, der ofte har både udvidet skindkontakt og lagring på nye fade, som en del af deres karakter. Fra 2006 til 2016 er salget af Bordeaux vin i Danmark faldet med 90%, hvilket formodentlig skyldes det omdømme som værende for dyre, Cru Classe vinene har skabt for området som helhed. Sandheden i dag er, at der findes en underskov af små, seriøse vinproducenter der dyrker deres vin med omhu og ildhu, og sælger dem til priser der knap kan bære produktionsomkostningerne. Ser man bort fra de dyreste appelationer; Saint Estephe, Pauillac, Saint Julien, Margaux, Pessac-Leognan, Sauternes, Saint-Emilion og Pomerol, kan man i dag finde virkelig fine køb. Også med den karakterrigdom, der kendetegner de største Bordeaux vine.
