- Inspiration
- Vinipedia
- Bourgogne – et af Frankrigs og verdens fornemste vinområder
Området ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Lyon i syd. Bourgogne opdeles groft sagt i 6 distrikter fra nord til syd: Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Macon og Beaujolais.
Côte de Nuits og Côte de Beaune, med fællesbetegnelsen Côte d`Or, er hjertet af den bedste produktion af rød og hvid Bourgogne. De to områder strækker sig nord og syd for byen Beaune, der er Bourgognes vinmekka.
Bourgogne er vel nok det vanskeligste område at købe vin fra. Når man køber Bourgogne er producentens ry og dygtighed særdeles vigtig. Start med en af de få gode negocianter og dan dig et indtryk af, hvordan klassisk Bourgogne skal smage. Herefter kan du kaste dig ud i junglen af vine fra de mindre selvstændige producenter, hvor du finder alt fra ringe kvalitet til de bedste køb inden for alle appellationer. Problemet kompliceres af, at de bestemte marker som regel har mange ejere. Nogle er dygtige andre er almindelige, men vinene koster stort set det samme. Det kræver nysgerrighed og viden at finde de gode vine. Smag dig frem, brug nettet og snak med din vinhandler. De helt billige Bourgogner skal du holde dig fra. Det er vine som på kritisabel vis har opnået betegnelsen appellation controlée og som smager langt fra det man med rimelighed kan forlange af en vin, der bærer betegnelsen Bourgogne.
Klima og terroir
Klimaet i Bourgogne er forholdsvis kontinentalt med kolde vintre og varme somre. Druerne er ved deres nordgrænse til at kunne modne. Men vinstokke der gror på kanten af deres eksistens, giver ofte baggrund for druer, der kan give de ypperste vine!
Jordbunden i Bourgogne er meget varieret. Både undergrund og de øverste jordlag er meget forskellige. Det giver forunderlige og interessante forskelle i druernes duft og smagsudtryk fra kommune til kommune og fra mark til mark.
Klassificering og appellationer i Bourgogne
Bourgogne har et vidt forgrenet appellationssystem, der giver de forskellige marker forskellig status. De gamle munke vidste, hvilke marker, der gav de bedste vine. Denne viden har dannet baggrund for appellationssystemet, der blev gennemført 1930`erne. I Bourgogne klassificerer man markerne, i modsætning til Bordeaux, hvor det er slottene, der klassificeres.
Regionalvine: De mest almindelige vine og må kalde sig Bourgogne appellation controleè. Vinene må laves på druer fra hele Bourgogne. Det er virkelig en appellation, der har den største spændvidde fra ligegyldighed til gode vine.
Kommunevine: Denne betegnelse dækker vine, der kommer fra bestemte kommuner eks. Gevrey-Chambertin appellation controleè, Nuits St. Georges AC, Rully AC etc. Kommunenavnet står på etiketten.
1. Cru.: Det er vine der kommer fra bestemte marker i en bestemt kommune. Der er ca. 600 1. Cru-marker. Etiketten oplyser både kommunens navn og markens navn eks. Chassagne Montrachet 1. Cru Morgeot, AC. Hvis vinen kommer fra flere 1.Cru marker må der kun stå 1. Cru på etiketten.
Grand Cru: Den fineste betegnelse som 36 marker har ret til at bære. 7 ligger i Chablis og resten i Côte d`Or. Etiketterne har som regel kun markens navn eks. Le Montrachet AC, Le Chambertin AC etc.