- Inspiration
- Vinipedia
- Spanien - verdens største vinland
Spanien - verdens største vinland
Spanien er verdens største vinland målt i antal ha, der dyrkes med vin, men kun verdens 3. største målt i antal hl, der produceres. Det er derfor et vinland med meget lavt udbytte, hvilket især skyldes det meget tørre klima.

Spanien er et fantastisk spændende vinland, der har gennemgået en langsom udvikling fra et billigt image til også at være et land, der producerer spændende topvine, primært røde fra Rioja, Priorat, Ribera de Duero, Toro, Bierzo m.fl. men i stigende grad også kølige hvide fra Rias Baixas, Valdeorras, Rueda m. fl.
Spanien præges af vekslende topografi og varme, moderate og køligere klimazoner. Det giver baggrund for et bredt spekter af vine. Generelt skal der lidt højde til eller et kystnært klima for at modningen sker i moderat tempo, der sikrer mere spændende og komplekse druer.
Vinområderne er domineret af den store spanske højslette omkring Madrid med en primær produktion af basisvine.
Spanien inddeles i 17 regioner, heraf er de 14 vinpropducerende, med tilsammen 50 DO vine (Deniminaciones de Origin), der kan ligestilles med AOC i Frankrig. Herudover er der 2 DOCa (Denominaciones de Origin Califada).
De 10 vigtigste vinregioner i Spanien
- Andalusien: Området i det sydlige kendt primært for Sherry med Fino sherry omkring Jerez og Manzanilla omkring San Lucar de Barameda.
- Aragonien: Området i det nordlige med vine fra Somontano, Campo di Borja, Carinena og Calatayd.
- Baskerlandet: Lille område med sprøde hvidvine i det nordlige Spanien omkring San Sebastian fra DO Chacoli og på den unikke hvide drue Hondarrabi Zuri.
- Castilla Leon: Området med Rueda, spaniens bedste rødvine fra Ribera del Duero, Bierzo, Cigales og Toro.
- Castille la Mancha: Den spanske højslette med en sø af vine fra La Mancha, Almanca, Manchuela m. fl.
- Catalonien: Området omkring Barcelona med vine fra Priorat, Penedes, Tarragona, Montsant, Costers del Segre, Cava m. fl.
- La Rioja: Området med Rioja vinene fra de 3 Rioja områder, det lavere og varmere Baja, og de højere og køligere beliggende Alavesa og Alta. Primært røde vine på Tempranillo og Garnacha. Læs mere om Rioja her
- Murcia: Området med syd for Valecia, Jumilla, Bullas og Yecla.
- Galicien: Det nordvestlige område med nogle af Spaniens bedste, sprøde hvide vine fra Rias Baixas på Albarino druen, Valdeorras og Ribera Sacra på Godello druen.
- Navarra: Området lige øst for Rioja med primært røde vine på Tempranillo og Garnacha.