I middelalderen var det kongernes foretrukne vin, men besværlighederne ved at dyrke vin i det ørkenlignende landskab, fik mange til at forlade området for mere frodige områder, som Ribera del Duero og Rioja.
I dag er der kun få producenter tilbage og vinene ses sjældent i handlen. Druen er Tinta del Toro, en lokal variant af Tempranillo, der har tilpasset sig det barske klima. Lader man den passe sig selv opnår vinen let 15% alkohol, men de dygtigste nutidige producenter er i kraft af hårdt arbejde i vinmarken i stand til at få langt mere balance i vinene. Der produceres ikke hvide- og rosévine af betydning.
Efter at Vega Sicilia (Spaniens mest berømte vin) og LVMH (luksuskoncernen bag Moët et Chandon) købte jord i 1998, er anerkendelsen af området steget. Der er ingen tvivl om, at Toro er et område man skal holde øje med - især i kraft af de fortrinlige køb man kan gøre, grundet vinenes manglende omdømme.
På de tørre stenede jorde trives både lam og ged, så de sorte tætte vine står specielt godt hertil. Kødet må gerne grilles og krydres godt.
