Biodynamisk vin – Hvad er det er hvad kan det?
Biodynamik, økologi og naturvin er begreber, der fylder meget i den mere kvalitetsbevidste ende af vinverdenen.
Økologi er et begreb, som alle bevidste forbrugere kender. Det er omfattet af lovgivning og der er instanser, der kontrollerer, at loven overholdes. Økologi går kort sagt ud på at dyrke uden brug af kemikalier. For vin går økologicertificeringen mest ud på det der foregår i marken, men berører også lidt det, der foregår i kælderen – bl.a. er brugen af svovl lidt mere restriktiv for økologisk vin end for ikke-økologisk vin. Naturvin er ikke nogen officiel betegnelse, men er en bevægelse i vinverdenen, der går ud på at lave vin med så lidt indblanding som muligt; dvs dyrket uden kemikalier, gæret naturligt, ikke filtreret og ikke svovlet. Særligt det, at vinene slet ikke (eller næsten ikke) svovles, kan somme tider resultere i vine, der har et noget anderledes udtryk – elsket af nogen og hadet af andre. Det skyldes at svovl bruges som antioxidant og antibakterielt, og hvis man undlader at bruge det, risikerer man oxidation og aromaer fra diverse vildgærstyper.
Biodynamisk vin er lavet på biodynamisk dyrkede druer. Biodynamikken er en måde at dyrke jorden på, der er udtænkt af filosoffen Rudolf Steiner i starten af forrige århundrede.
Det er svært at give en enkel forklaring på, hvad biodynamik er, men vi prøver; biodynamik er som udgangspunkt økologi, da der ikke anvendes nogen kemiske stoffer i dyrkningen. Til gengæld sprøjtes der med biodynamiske præparater, der er lavet ved at modne komøg, kvarts, mælkebøtte, egebark, kamille og røllike i kohorn eller vædderblære. Indholdet opløses efterfølgende i vand, så de bare optræder i homøopatiske mængder. Man bruger også gødning fra dyrehold, der er præpareret med de samme planter samt brændenælde og ager-padderok.
Formålet med præparaterne er at fremme vitaliteten og livskraften i jorden. Man arbejder desuden efter den biodynamiske kalender, der bestemmer hvornår bestemte opgaver i mark og kælder udføres.
En selvforsynende enhed
Ideelt set skal en biodynamisk gård være en selvforsynende enhed. Det vil sige, at det kræver husdyrhold at lave de forskellige præparater, hvilket er svært for de fleste vinbønder at passe ind i driften.
Derudover arbejder man normalt også med sædskifte i biodynamisk jordbrug, hvilket naturligvis ikke er en mulighed, når man dyrker vin. Biodynamisk vinbrug er derfor ofte en form for biodynamik light, hvor man må gå lidt på kompromis med de oprindelige principper. Der er ingen tvivl om at biodynamikken har et åndeligt aspekt som afskrækker nogle fra at arbejde ud fra denne filosofi. For at gå ind i biodynamikken 100 % må man være overbevist om den antroposofiske livsanskuelse.
Nogle af de mest prominente biodynamikere er samtidig nogle af verdens mest berømte vinproducenter, der laver verdens dyreste vine.
Der er helt sikkert mange, der arbejder med biodynamik uden at være overbevist om hele tankesættet, da det er åbenlyst at mange producenter, der har omlagt til biodynamik, har et rigere mikrobielt liv i jorden og har hævet kvaliteten i vinene. Nogle af de mest prominente biodynamikere er samtidig nogle af verdens mest berømte vinproducenter, der laver verdens dyreste vine – fx Domaine de la Romanée Conti, Domaine Leroy og Domaine Leflaive – tre af de allermest prominente producenter i Bourgogne, hvis bedste vine koster over 50.000 kr. pr. flaske.
Biodynamiske vine kan enten være certificeret af Demeter og i Frankrig også af Ecocert. Demeter er i hvert land en selvstændig organisation og derfor kan reglerne for biodynamisk certificering variere lidt fra land til land.
