



Riesling Revival, Martin Müllen
Riesling på et niveau mellem Kabinett Trocken og Spätlese Trocken fra forskellige steillage-parceller. Revival er en vin, der skal præsentere en form for "husstil" - dvs lethed og elegance, men med masser af intensitet og muskler.
Navnet Revival skyldes, at Martin Müllen både arbejder med at genoplive opgivne steillagen, som er meget arbejdskrævende, og af at han bruger meget gammeldags metoder. Alt høstes i hånden, frugten presses over ekstremt lang tid (op til et døgn - normalen er tre timer i en moderne presse), der tilsættes ikke gær - gæringen starter af sig selv, vinene lagrer på store, gamle fade med bundfald fra gæringen og flaskes efter bare en let klaring. Denne filosofi er gennemgående for alle husets vine - det specielle for denne vin, er at den er lavet af frugt fra forskellige parceller - hovedsageligt Kröver Kirchlay og Krover Paradies samt Trarbacher Hühnerberg.
Ren, mineralsk, intens, frugtig og nærmest cremet allerede i duften. Flot balanceret og med aromaer af lime, grape, ananas, sort te - frisk syre balanceret af ren frugt. Stor længde. Kan drikkes ung, men vil også udvikle sig flot over de næste (mindst) ti år.
Bredt anvendelig til skaldyr, fisk, fjerkræ samt lettere retter med and eller gris.
Producent | Martin Müllen, Mosel |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Druesort | Riesling |
Anmeldelser badgets | James Suckling - 93 P., Renelangdahl.com - 92 p |
Lagring | Store fade |
Servering fra | 8° |
Servering til | 10° |
Alkohol | 12% |
Velegnet til | Fisk og skaldyr, Fjerkræ, Gris |
Preorder | Nej |
Weingut Martin Müllen kan ikke prale af en århundredelang historie som mange andre topproducenter i Mosel, men til gengæld er der få, der arbejder så ultratraditionelt som man gør hos Martin Müllen.
Martin Müllen har arbejdet for forskellige andre vinproducenter. Han syntes dog der blev større og større afstand mellem, hvordan han gerne ville lave vin, og hvordan han blev bedt om at lave vin. Midt i firserne begyndte Martin at eksperimentere med at lave vin, som han ville have det, med frugt fra under 1 ha samlet set.
Første årgang med egen etiket var 1991 og i dag råder...
Relaterede produkter

Martin Müllen, Mosel
Weingut Martin Müllen kan ikke prale af en århundredelang historie som mange andre topproducenter i Mosel, men til gengæld er der få, der arbejder så ultratraditionelt som man gør hos Martin Müllen.
Martin Müllen har arbejdet for forskellige andre vinproducenter. Han syntes dog der blev større og større afstand mellem, hvordan han gerne ville lave vin, og hvordan han blev bedt om at ...








