

Saint Nicolas de Bourgeuil la Source, Yannick Amirault
Lavet på 100 % Cabernet Franc fra marker med sandet jordbund og vinstokke med en alder på ca 35 år. Der dyrkes økologisk, høstes i hånden og gæres naturligt. Modnet 7-10 måneder på store fade.
Fantastisk frisk og aromatisk vin med aromaer af solbær, kirsebær, blomme, peber og rose. Saftig og letdrikkelig med sarte tanniner, fast mineralitet og en frisk syre - charmerende og uimodståelig.
Til lettere kalv eller lam med enkelt tilbehør. Rigtig fin til kylling eller fuglevildt.
Producent | Yannick Amirault, Bourgeuil |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Druesort | Cabernet Franc |
Lagring | Store fade |
Servering fra | 14° |
Servering til | 16° |
Gemmepotentiale fra | 2021 |
Gemmepotentiale til | 2026 |
Alkohol | 12,5% |
Velegnet til | Fjerkræ, Flyvende vildt, Gris, Lam, Oksekød |
Yannick Amirault overtog sin farfars marker i 1977 - egentlig skulle han have overtaget sin fars marker, men faren brugte kemi i marken, og det ville Yannick ikke. Han ville lave vine som sin farfars - de blev lavet uden kemi og uden klaring og filtrering. Den gang blev det anset for kontroversielt, at man ville lave vin på den "gammeldags" måde; 20 år senere blev det anset for fremsynet.
I 90'erne overtages markerne fra to ældre vinbønder og endelig er også farens marker blevet indlemmet og omlagt til økologi. I alt er der i dag små 20 ha, hvoraf 2/3 ligger i Bourgeuil og 1/3 ...
Yannick Amirault, Bourgeuil
Yannick Amirault overtog sin farfars marker i 1977 - egentlig skulle han have overtaget sin fars marker, men faren brugte kemi i marken, og det ville Yannick ikke. Han ville lave vine som sin farfars - de blev lavet uden kemi og uden klaring og filtrering. Den gang blev det anset for kontroversielt, at man ville lave vin på den "gammeldags" måde; 20 år senere blev det anset for fremsynet. Læs mere

Det er løgn! Knase, tygge, gumle … splinter, fresh .. what! Yannick Amirault laver cabernet franc i Saint-Nicolas de Bourgueil på sydsiden af Loire, og han sælger det alt for billigt. Han har fat i druens sprøde, bygbare tannin, det crunchy element, som Loires cabernet franc kan ramme så godt. Den har både rørig friskhed, hyldebær, solbær og grønne urter og nobel tannin som en margaux. Den er helstøbt, ganske enkelt, og jeg smagte den op mod to klassificerede venstrbredsslotte, og den havde mere karakter. Husets billigere La Source 2020 spiller endnu mere på friskheden, men har selvsagt ikke samme dybde som Le Grand Clos. Vi er i lige med eliten på druen, og jeg fik lyst til at fylde kælderen med frisk cabernet franc. René Langdahl Jørgensen


Dejlig fersk og mørkglødet vin med en potent næse, der oser af lilje, grøn peber, boysenbær og mørke blommer. Her er også tørt kvas, Piratos og skocreme. Det åbner ret reduktivt og har brug for luft for at folde sig ud. Masser af intensitet og punch på næsen. Smagen er overraskende frisk og letløbende med en saftig, urtet og lakridset karakter, og så kommer de magtfulde tanniner ellers drønende i udgangen. De har fart på, rusker godt op i løjerne. Tanninerne er endnu noget ru, hvilket giver en vis adstringerende finish, der gør vinen oplagt som ledsager ved middagsbordet. - Morten Bundgaard


Spændende urtegrøn næse med toner af grøn peber, solbær, støv, lakridspulver og lidt tørret træ. Ret koncentreret vin, der ligger godt og stilrent på tungen. En vin, der klart vil dele vandene på grund af sine grønne indslag. Jeg er ret vild med den.


Dette er den rene rødvinssaft. Og det er positivt ment. For magen til saftig, frugtig og let drikkelig vin skal man lede længe efter. Den ene mundfuld tager den anden, og pludselig er flasken tom. Hvor er det skønt at nyde en relativt ukompliceret vin, der bare strutter af ungdommelig velsmag. I duften får du jordbær og brombær plukket, når de er allermest modne, lidt grannåle og en mælket fedme, som virker utroligt indbydende. Det første sip afslører en silkeblød struktur og en overflod af rød frugt. Syren er balanceret til perfektion, og det hele spices op af det fineste peberdrys og lidt krydrede og røgede noter à la stegt chorizo.

