
Kröver Paradies Riesling Kabinett Feinherb 2022, Martin Müllen
Kröver Paradies er egentlig den største enkeltmark i Kröv, og den dækker mange jordbundstyper, stejlheder og eksponeringer. Müllen skriver kun Paradies på etiketten på vine, der kommer fra den del af marken, der kaldes Hähl. Dette er den bedste del af marken, der har blåskifer og rødskifer med en stor del kalk i jordbunden - en let, men dyb jordbund, der giver de gamle vinstokke mulighed for at grave meget dybt. Paradies Hähl har en smule vestlig eksponering, men pga stejlheden og beliggenheden i forhold til Moselfloden, er der en meget stor solintensitet - så stor, at man om sommeren kun arbejder der tidligt om morgenen for ikke at få solstik og øjenskader.
Høstet i hånden. Frugten presses over ekstremt lang tid (op til et døgn - normalen er tre timer i en moderne presse), der tilsættes ikke gær - gæringen starter af sig selv, vinene lagrer på store, gamle fade med bundfald fra gæringen og flaskes efter bare en let klaring.
Feinherb hvilket vil sige at vinen har en balancerende sødme - det vil typisk være 15-20 gram sukker pr. liter. Enkel og kompleks på samme tid - fin ren frugtighed med elementer af lime, mandarin, stikkelsbær, ribs og abrikos men også med en udtalt og dirrende mineralitet.
Fremragende til lettere retter med fisk, skaldyr, bløddyr og kylling - gerne med spicy eller søde elementer som det ellers kan være svært for helt tørre vine at kapere.
Producent | Martin Müllen, Mosel |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Druesort | Riesling |
Gemmepotentiale | 15-20 år fra høståret |
Lagring | Store fade |
Servering fra | 10° |
Servering til | 12° |
Alkohol | 10% |
Velegnet til | Fisk og skaldyr, Fjerkræ, Gris |
Flaskestørrelse | Alm - 0,75l (75 cl) |
Preorder | Nej |
Weingut Martin Müllen kan ikke prale af en århundredelang historie som mange andre topproducenter i Mosel, men til gengæld er der få, der arbejder så ultratraditionelt som man gør hos Martin Müllen.
Martin Müllen har arbejdet for forskellige andre vinproducenter. Han syntes dog der blev større og større afstand mellem, hvordan han gerne ville lave vin, og hvordan han blev bedt om at lave vin. Midt i firserne begyndte Martin at eksperimentere med at lave vin, som han ville have det, med frugt fra under 1 ha samlet set.
Første årgang med egen etiket var 1991 og i dag råder...
Martin Müllen, Mosel
Weingut Martin Müllen kan ikke prale af en århundredelang historie som mange andre topproducenter i Mosel, men til gengæld er der få, der arbejder så ultratraditionelt som man gør hos Martin Müllen.
Martin Müllen har arbejdet for forskellige andre vinproducenter. Han syntes dog der blev større og større afstand mellem, hvordan han gerne ville lave vin, og hvordan han blev bedt om at ...
