Fremstilling af rosévin
Rosévin har nydt stigende interesse de senere år. Hvor man tidligere mest fandt rosé fra Frankrig og billige kvaliteter fra nordspanien og Italien, så laves der nu rosé på flere niveauer i alle vinproducerende lande.
Rosé er velegnet som aperitif på en varm sommerdag, men kan også være rigtig strålende sammen med mad.
Teknisk set er rosé en mellemting mellem en rød og en hvidvin, men det er ikke lavet ved at blande rød og hvidvin. Den mest anerkendte måde at lave rosé på, er at knuse druerne, macerere most og skaller sammen i kort tid (6-48 timer), si skallerne fra og så gære videre som en hvidvin. Man kan også tappe noget most fra en rødvin, mens den macerer, for at koncentrere rødvinen. Det fratappede kan man så gære færdigt som rosé.
De bedste rosévine
De mest kendte rosévine er de ret lyse vine fra Provence. De har et stærkt hjemmemarked i området omkring Nice og er derfor relativt dyre. I det sydlige Rhône, hvor der laves rosé på Cinsault som hoveddrue er særligt byerne Tavel og Lirac kendte for deres rosévine, der er fyldige og kraftige. Rosé fra Costieres de Nimes er generelt lettere end Tavel, men har en fin elegance. I Loire i det nordlige Frankrig laves der lette rosévine på Grolleau, Cabernet, Pinot Noir eller Gamay. Rosé på Pinot Noir fra Sancerre kan være friske og elegante.
Rosé og mad
Rosé kan være rigtig gode til mad. De kraftige, sydfranske typer kan være et godt substitut for rødvin på en varm sommerdag. Både de kraftigere og de lettere typer er generelt fine til retter med asiatisk, spicy touch. Vi har løbende en række af vores rosevine på tilbud.
