
Fremgangsmåde
Dette skal du bruge
- ca. 400 g. torskefilet
- ½ knoldselleri
- 1 pk. smør
- 100 g. Ristede Hasselnødder fra Nocciole Piemonte I.G.P.
- 2 spsk. grofthakkede kapers fra Pantelleria
- Soja - gerne 3. års lagret
- Lidt frisk timian
- Olie til stegning
Sådan gør du
- Brunet smør - 1 pakke smør sættes over i en kasserolle ved middel varme. Lad smørret stå ved middelvarme til vallen i smørret sætter sig i bunden og karamelliserer. Når smørret har fået en gyldenbrun farve og nøddeduft, tages den af varmen og hældes forsigtigt over en anden gryde, så det brune bundfald sigtes fra. Stilles til side indtil anretning. (Dette bliver en stor portion, men den kan sagtens holde sig på køl min. 2 uger og er god til mange andre retter med fisk).
- Knoldselleri - Knoldselleri skrælles og skæres i ca. 2 cm. tykkelse, steges i olie på panden til det få en flot gylden farve. Derefter skrues ned for panden til svag varme, og en god klat smør og lidt timian kommes på panden. Steges færdig ved svag varme imens det varme smør og timian ”pøses” over med en ske, til sellerien bliver glansklar og mør.
- Torsken -Torsken portioneres i passende stykker og steges i olie på den side, hvor skindet har været. Først ved høj varme til fisken brunes, derefter skrues ned for varmen. Fisken steges færdig på en side imens man svinger smør og timian over toppen, ligesom man gør med sellerien. Undlad at bevæge rundt på fisken, da den let kan falde fra hinanden. Sluk gerne for panden lige før fisken er færdig og lad den trække færdig, imens du anretter det andet.
- Brunet smør - Det lune brunede smør blandes med de hakkede kapers, løg, hasselnødder og soja (må ikke koge efter dette, da den bliver uklar og grumset). Anret torsken med en skive smørstegt selleri, det brunede smør og et par kviste blød timian.
Vinanbefalinger
Lignende opskrifter