
Fremgangsmåde
Dette skal du bruge
- • Kransekage
- 300g. hjemmelavet marcipan (se nedenfor hvordan)
- 75g. mandelmel (afskallede mandler kørt til mel på foodprocessor).
- 75g. flormelis
- 50 g. pasteuriserede æggehvider
- • Hjemmelavet marcipanmasse
- 200 g. afskallede mandler. Gerne Marcona-mandler.
- 2 spsk. Flormelis
- Flydende honning, eller en afkølet sirup kogt op på en 1 dl vand og 1 dl sukker (koges småboblende 5-10 min, køles under jævnlig omrøring).
- • Sprøjteglasur
- Flormelis
- Pasteuriserede æggehvider
Sådan gør du
- Ælt sammen med håndkræft. Sørg for, at der ikke er klumper af sukker eller marcipan. Nu er massen ret blød, og kan nemt puttes i en sprøjtepose, hvis du skal lave kransekagekonfekt. Ønsker du at lave kransekagestænger eller en kransekagetop, så er det en fordel at gemme dejen på køl. Dette giver en mere fast masse at arbejde med, og dejen sprækker endvidere ikke så let under afbagning.
- Rul dejen til stænger, og tryk dem let i form. Skær til ønsket længde og stil på bagepapir. Bag ved 225 grader i 10-12 min. på to lag bageplader for, at kransekagerne ikke brænder på i bunden. Bag til toppen får en flot gylden farve.
- Mandler og flormelis køres til fint mel i foodprocessor. Honning/sirup tilsættes lidt ad gangen til massen lige hænger sammen. Pas på at massen ikke bliver for våd! Vær også opmærksom på at massen ikke køres varm! Formes til en klump og pakkes tæt i film og lægges på køl til dagen efter. Kan nu bruges til konfekt og i kageopskrifter.
- Sprøjteglasur laves bedst ved at blande sigtet flormelis med pasteuriserede æggehvider. Rør massen sej og glat med kun lidt æggehvide ad gangen, vær meget påpasselig med dette. Glasuren skal være tyk og ikke flyde ud. Lav et kræmmerhus af bagepapir til glasuren med et meget lille hul i spidsen. Er hullet for lille til at sprøjte glasuren med, så klippes blot lidt af spidsen af.
Vinanbefalinger
1 af 1
Lignende opskrifter