
Fremgangsmåde
Dette skal du bruge
- 1-1,5 kg. oksehaler
- Hvidløg, knuste fed
- Løg, fintsnittet
- Blandede rodfrugter i stykker delt i to portioner
- Krydderurtebuket
- Bacon
- Svampe, fintsnittet
- Tomatpuré
- Rødvin
- Fond/bouillon
Sådan gør du
- Oksehaler krydres med salt og peber, stilles fra en times tid og vendes evt med et let lag hvedemel.
- Brunes grundigt af i en gryde.
- Bacon i tern, løg, hvidløg og svampe brunes med til de begynder at tage farve.
- Halvdelen af rodfrugterne tilsættes og bruner med.
- Tomatpuré tilsættes. Vigtigt for smagen at puréen lander i bunden af gryden og varmes grundigt igennem.
- Rødvin og bouillon tilsættes til haler og rødder er dækket.
- Simrer i ca. 3 timer. Vigtigt at kødet bliver så mørt at det falder af halerne.
- Lad gryden køle af, fisk haler og rodfrugter op af saucen. Kassér de udkogte rodfrugter og pluk kødet af halerne.
- Sautér den anden halvdel af rodfrugterne for sig mens saucen varmes igennem med kødet fra halerne og evt. jævnes hvis nødvendigt.
- Server rodfrugterne i panden eller på et opvarmet fad med saucen hældt over.
Lignende opskrifter