Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere
print
Fragilité med hasselnødder fra Piemonte

Fragilité med hasselnødder fra Piemonte

Dansk kage opfundet af bager Johannes Steen på Amagertorv omkring 1910. Kombinationen af hasselnødder, smørcreme og kaffe løfter humøret - især når du bruger de bedste hasselnødder fra Cravanzana i Piemonte.

Fremgangsmåde
Dette skal du bruge
  • 8 æggehvider
  • 350 g. flormelis
  • 20 g. hvedemel
  • 200 g. hasselnødder fra Piemonte - finthakket
  • • Creme
  • 75 g. rørsukker
  • 75 g. blødt smør - gerne økologisk
  • 1 æggeblomme
  • 30 ml. friskbrygget kaffe
  • 250 ml. piskefløde - gerne økologisk
Sådan gør du
  1. Sigt flormelis og pisk halvdelen i de stiftpiskede æggehvider. Vend den anden halvdel flormelis i massen, sammen med hvedemel og de hakkede hasselnødder.
  2. Dejen hældes i mindre bradepande, der er foret med smurt bagepapir.
  3. Bages en halv time ved 175 grader. Bunden afkøles og deles i to.
  4. Pisk smør og rørsukker til sukkeret er opløst. Pisk æggeblommen i. Pisk herefter fløde til skum, som vendes i smørcremen sammen med den afkølede kaffe. Cremen lægges mellem de to lag kagestykker.
  5. Kagen er lettere at skære, når den har hvilet nogle timer på køl. Ved servering pyntes kagen med flormelis.