Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere

Hvidvin til julemaden

Det kan sagtens lade sig gøre at drikke hvidvin til julemaden. Mange vil nok synes det vil være for specielt til julemiddagen, men giv det en chance. Teknisk set er det faktisk ofte et bedre match til det søde juletilbehør end de røde vine - især hvis der står flæskesteg på menuen.

Her får du tre alternative vintyper der alle klarer julemiddagen rigtig godt.

Riesling

Vælg en Riesling med en god krop, fin syre til at rense mundhulen og en tilstrækkelig sødme til at kapere de søde elementer i tilbehøret. De fleste Riesling-vine fra Mosel vil være for lette, mens de lidt fyldigere vine fra Alsace eller Østrig klarer opgaven flot – især på Grand Cru/Erste Lage-niveau. Mindre kan dog også gøre det.

Grüner Veltliner

En østrigsk Grüner Veltliner med god intensitet og høj syre vil også være et godt valg til julemiddagen.

Champagne

Syren og boblerne renser mundhulen og gør at man føler sine smagsløg forfriskede. Det må gerne være en Champagne med et højt indhold af Pinot Noir, der som regel har mere fylde og bredde i smagen og vil passe bedre end en Blanc de Blancs.

Relaterede artikler