Topvin fra Brice lavet udelukkende på den bedste frugt fra Grand Cru Bouzy - nærmere bestemt fra parcellerne Hudrissée, La Brousse, La Grue, Les Tourtelottes. Lavet på 100% Pinot Noir, gæret og modnet på små, brugte fade. Malo blokeret og flasket med 4g/l dosage.
Intens og dyb i duften med aromaer af rød frugt, citrus, rugbrød og med udtalt mineralitet. Meget elegante, nærmest cremede bobler og den store intensitet går igen i smagen, der er flot balanceret mellem dybde og friskhed. Lang eftersmag!
Som aperitif ved særlige lejligheder men allerbedst til mad - kylling, hummer, søtunge.
"These are expressive wines, shaped by the radiant character of their sun-drenched vineyard sites, and they serve as a dependable choice on restaurant wine lists. However, this is merely the beginning. With continuous refinements introduced by the new team, the most interesting results are yet to come." - Wine Advocate 2025
Da den første folketælling laves i Bouzy i 1684 var der ca 30 indbyggere fordelt på ti familier - alle ti familier er direkte forfædre til familien Brice.
En stor del af familiens marker havde ligget ubeplantede hen efter phyl...
"These are expressive wines, shaped by the radiant character of their sun-drenched vineyard sites, and they serve as a dependable choice on restaurant wine lists. However, this is merely the beginning. With continuous refinements introduced by the new team, the most interesting results are yet to come." - Wine Advocate 2025
Da den første folketælling laves i Bouzy i 1684 var der ca 30 indbygge...
Fremragende økoskum fra topkommunen Bouzy, der er pinot noir-druens ubestridte kongeterroir i Montagne de Reims. Bouzy er eksponent for pompøse boblerier ladet med saft, kraft og stor struktur. Det gælder ikke mindst ...
Fremragende økoskum fra topkommunen Bouzy, der er pinot noir-druens ubestridte kongeterroir i Montagne de Reims. Bouzy er eksponent for pompøse boblerier ladet med saft, kraft og stor struktur. Det gælder ikke mindst Brices topvin fra den velansete 2019-årgang. Den er frembragt efter alle kunstens regler, fadgæret på brugte egetræsfade og efterfølgende lagret i 10 måneder inden fire års lagring på bærmen. Den blev degorgeret i december 2024 helt uden dosage og har nu altså hvilet næsten halvandet år ekstra på flaske, og her kan tidens tand mærkes på den gode måde. Det er en magtfuld vin, men faktisk en udtalt elegant version af bouzy. Den åbner med flot umamidybde og en forbløffende vertikal friskhed. Fuld af ristet rugbrød, bagegær, saltmandler og Digestive-kiks. Frugten ligger lige nedenunder. Her er noter af ovnbagt clara frijs og Ingrid Marie, hindbærkompot og en snert af cocktailbær, bare uden den sukrede fornemmelse. Dejlig rank struktur med smidig syre og en velproportioneret kraft, der følger de harmoniske, smeltende bobler til dørs med en storladen salt, bittersød energi, der griber og fastholder spændingen i en alenlang let tannisk finale. Kæmpestor, velmodnet bouzy, der kan bide skeer med de bedste.
- Morten Bundgaard
5,5/6 stjerner Feinschmeckeren (årgang 2019)
Jeg har ikke tidligere smagt noget fra Champagne Brice, men det er afgjort en producent, der skal undersøges nærmere, efter at jeg har smagt denne flaske på druer udelukkende fra grand cru-kommunen Bouzy. 2019 synes ...
Jeg har ikke tidligere smagt noget fra Champagne Brice, men det er afgjort en producent, der skal undersøges nærmere, efter at jeg har smagt denne flaske på druer udelukkende fra grand cru-kommunen Bouzy. 2019 synes at være en fremragende årgang i Champagne, og her blev vi igen imponeret af en flot gylden farve og en delikat ristet karakter i næsen. Her er der tale om en veritabel umami-bombe, som øste generøst ud af noter af svampe, sojasauce og bagte æbler. I munden havde den en salt mineralitet og læskende syre, som konstant gav lyst til en tår mere; en yderst kompetent madschampagne, som vil gå eminent til svampe, trøfler, modne oste og deslige.
- Rasmus Palsgård