Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere

Et udvalg af gode Bistroer i Paris

Baseret på egne oplevelser, anbefalinger fra kunder og Paris-eksperten Lennart Lynge Andersen. God idè at bestille bord, hvis der skal spises. Sen eller tidlig frokost (12.00) og sen eller tidlig aften (19.00) kan der være en chance lige fra gaden. vi bestilte ikke bord, men kom tidligt.

Der var forår i Paris da vi kom til Place de L`Opera med lufthavnsbussen. Fik de sidste pladser til La Boheme på Bastilleoperaen samme aften på billetkontoret i den gamle Opera - heldigt. Vi sad godt, men også fint med billetter på 2. balkon - lyden er ok og stemningen er der!

Havde fået anbefalet markederne i Rue Montorgueil ved de gamle haller og i Avenue President Wilson ude ved Musèe L`art Moderne og Palais Tokyo. Høj kvalitet og kæmpeudvalg på Avenue Wilson, men bedre restauranter og barer omkring Montorgueil.Spurgte om nyretapsteg (Onglet) og Bavette, men kun på bestilling! Côte de Boeuf til 24 euro kiloet og det bedste fjerkræ fra Challans  til 8-9 euro pr. kilo Boede på Ile Saint Louis. Dejlig centralt og gåafstand til det meste. Mht. overnatning anbefaler flere kunder at leje en lejlighed via Air BNB.dk.

Checkede bistroer og vinbarer jvf. nedenfor

Mon Vieil Ami – Ile Saint Louis
69 Rue Saint-Louis-en L`Ile, 4 arr.
tlf. 0033 1 4046 0135

Antoine Westermann, tidligere 3 stjernet Michelin kok fra Strasbourg, blev træt af stjerneræset og har åbnede først denne rigtig fine Bistro/restaurant. Siden 2 mere: Drouant og Le Coq Rico med focus på det bedste fjerkræ. Vieil Ami har focus på byens bedste grøntsager fra Joel Thiebault. Fik Asparges vinaigrette, Strimler af rå rødbede og æbler med grillstegte sesamfrø i balsamisk eddike, indkogt kalvefond med sprød fennikel og risotto med kammusling og masser af små tern af grøntsager og svampe. gulerod, Blanquettes de Veau, Risotto med kammuslinger og små tern af grøntsager og svampe.

La Rôtisserie du Beaujolais
19 quai de la Tournelle 5 arr.
tlf. 0033 1 4354 1747

Nabo til Tour d`Argent. Bryster sig af at være en søsterestaurant. Samme leverandør af kød og fjerkræ og flere af vinene er fælles. Klassisk Blandet Bourgogne og Lyon – køkken på fint niveau. God terrine de chêf, Super Faux filets af Salers kvæg med salat, stegt perfekt og den bedste sauce bearnaise, Crême brulèe og Ile de Flotante, der sejlede rundt i crême Anglaise. God betjening - rimelige vinpriser og katten gik rundt mellem bordene.

Chez Georges
1 Rue du Mail 75002, 2. Arr.
tlf. 0033 1 4260 07 11

Nok det bedste Bistro-løkken i byen. Prøv pighvar stegt på benet med sauce bearnaise. Besøgte Chez Georges 28 marts til frokost. Kom tidligt og fik bord 15 min. senere var der fuldt booket. Masser af stemning og interieur som i 40`erne. Myndig, venlig og moden kvindelig betjening Begyndte med Rillettes d`Oie, herefter Brisler med morkler og pighvar stegt på benet med sauce bearnaise.

La Cerisaie
70 Boulevars Edgar-Quinet, 75014
tlf. 0033 1 4320 9898

Godt modere bistrokøkken, fine supper, men også kalvelever med håndskårne fritter. Godt vinkort til rimelige priser

Henri lV Le Noveau Robert
13, Place du Pont Neuf (Ile de Citè) 4 arr.
tlf. 0033 1 6787 5643

Et af Mogens Brandts favoritsteder. Nye ejer viderefører stilen på bedste vis i lidt moderniseret udgave. Charcuterie i alle afskygninger, fine små retter med gratinerede oste mm.

Willis Wine Bar (bistro)
13 Rue des Petits-Champs, 1 arr.
tlf. 0033 1 4261 0509

Prøv Canetons de Challans rotis aux epices en deux services. Laks med confiterede løg. Godt vinkort, stærk I Bourgogne.

L`Escargot Montorgueil
38 Rue Motorgueil, 1 arr.,
tlf. 0033 1 4236 8351

En af de mest spændende indkøbsgader i Paris. En fremragende kagekunstner Stohrer bor i nr. 51!! Klassisk Bistro, specialiseret i snegle, men også pighvar, Bourride (provencalsk fiskesuppe), Chateaubriand mm.

 

Relaterede artikler