Lær at smage på vin - den systematiske tilgang

Der kan være mange grunde til at smage en vin systematisk. I private sammenhænge er det som regel noget man gør for at danne sig et indtryk af vinen før man drikker den. På den måde husker man den bedre, og ved om det er en vin, man kunne tænke sig at drikke igen.

Hvorfor ”smage” vin?

Bliver vin – og vinsmagning – en hobby, kan det være nyttigt at lære at smage som en professionel, for da vil man som regel smage systematisk af de samme grunde som en professionel:

• Kondition; er vinen som den skal være, eller har den fejl – hvilke?
• Typicitet; smager vinen som man kan forvente i forhold til område, druer osv.
• Pris; hvad er vinen værd, hvad bør den koste?
• Stil; er det en vin, jeg kan lide? Udfylder den et ”hul” i min vinsamling?
• Udvikling; hvordan er potentialet for udvikling? Hvordan har vinen udviklet sig?
• Gastronomi; hvilken mad vil passe til vinen?
• Konkurrence; hvem kan komme tættest på, hvilken vin, det er?
• Kvalitet; er det en stor vin, eller er det en hverdagsvin – er den enkel eller kompleks? 

Hvordan smager man – kort og godt

• Hæld højst 1/3 i glasset og hold på stilken
• Se på vinens farve – både midt på og ved kanten
• Slyng vinen i glasset og duft – gerne flere gange før der smages
• Smag på vinen, så den kommer rundt i munden, og så der kommer luft med ind
• Spyt ud (eller synk, hvis du kun skal smage 1 vin)
• Læg mærke til, hvor længe smagen bliver hængende og hvordan eftersmagen udvikler sig

Blindsmagning?

Når man blindsmager, betyder det, at man ikke ved, hvilken vin, det er, man smager. Man kan endda bruge sorte smageglas, så man ikke kan se farven på vinen, for at gøre det endnu sværere.

Man kan blindsmage for sjov og lave en konkurrence ud af det, men der kan også være god fornuft i at træne sig i blindsmagning.

Smager man vinen blindt, er man ikke præget af etiketten, og man kan derfor lave alle de ovenstående bedømmelser af vinen mere objektivt.

Forhold omkring en smagning

Ideelt set bør en vinsmagning foregå i så neutrale omgivelser som muligt, dvs. uden forstyrrende dufte, uden forstyrrende larm og med et godt neutralt lys.

I realiteten kan man komme langt, selv om omgivelserne ikke er perfekte – vinsmagning kan godt være en social begivenhed, selv om der spyttes ud igen, og så er det vigtigere, at selskabet er rigtigt.

Nogle ting kan man selv tage højde for – undgå parfume og stærkt duftende sæbe, før du skal til en vinsmagning.

Røg er selvfølgelig bandlyst i et smagelokale.

Undgå stærkt smagende ting i timerne før en vinsmagning. Særligt slemme syndere er bl.a. lakrids, kaffe, chokolade.

Glasset

Det er af helt afgørende betydning at have nogen glas af ordentlig kvalitet – og det betyder ikke nødvendigvis, at de er dyre.

Glasset skal være tulipanformet, dvs. at åbningen i toppen skal være smallere end det bredeste sted på glasset.

Glasset skal have stilk, så man ikke skal holde på koppen. Holder man på koppen, varmes vinen op af hånden, og glasset bliver fedtet og uklart, så man ikke kan se vinen ordentligt.

Koppen skal være stor nok til, at man kan nøjes med at hælde 1/3 op i glasset. Hælder man mere op, bliver det svært at slynge vinen rundt i glasset for at ilte den og frigive aromaer.

Det er vigtigt, at glasset er klart og uden slibninger, så man kan danne sig et ordentligt synsindtryk af vinen.

Der laves mange forskellige, velegnede glas – holder man sig til glas fra firmaer som Zalto, Riedel, Spiegelau, Schott-Zwiesel og Stölzle går man ikke helt galt i byen. Nogle firmaer laver mange forskellige glastyper til forskellige vintyper. Hvis man har skabsplads nok, er det jo fint, men man kan sagtens klare sig med et enkelt allround-glas – evt. suppleret med nogle få specialglas alt efter, hvad man drikker mest. Drikker man fx mest rød bourgogne og tysk Riesling bør man have et rigtigt Bourgogneglas og et hvidvinsglas.