
Fremgangsmåde
Dette skal du bruge
- ca. 600 g. fersk laks uden skind og ben, undgå det brune fedt lige under skindet
- 1 grønt æble – granny-smith
- 1 lille agurk
- 3/4 dl. olivenolie fra Alziari
- Saft af 1/2 citron
- Salt og peber
- 1 bdt. dild
- Feldsalat, spinatskud eller mesclun
- 3 forårsløg
- - Syrnet fløde
- 2 dl. piskefløde
- Saft af ½ citron
- - Avokadomousseline
- 1 moden avokado
- Citronsaft
- 1 dl. fløde
Sådan gør du
- Skær laksen tværs igennem horisontalt, skær derefter i tynde strimler, del dem i flere tynde strimler og skær i bitte små stykker, lad være med at køre laksen i foodprocessor eller blender, den bliver let til en kedelig, uinteressant mos uden konsistens. Skær æblet i små tern. Skæl agurken, tøm den for kerner, og skær den i små tern.
- Bland laks, æble og agurk. Tilsæt olien og vend den godt ind i blandingen, specielt laksen skal være lukket med olie, ellers bliver den hvid, når citronsaften tilsættes. Tilsæt citronsaft, vend den ind i laksen. Smag til med salt og peber. Tilsæt hakket dild. Anret med en smuk salat af feldsalat, spinatskud eller mesclun og tynde skiver af forårsløg på toppen. Dryp med lidt syrnet fløde, eller en kugle af avokadomousseline.
- Syrnet fløde er vor barndoms salatdressing. Den laves således og kan bruges til mange retter: Kom fløden i en lille skål og tilsæt citronsaften, rør en gang rundt og lad den hvile i 10 min., rør dressingen godt sammen, den er nu tyk, smag til med salt og peber.
- (Avokadomousseline) Avokadokødet, citronsaft, salt og peber pureres i en hurtighakker. Fløden piskes ikke for stift og vendes forsigtigt med avokadoen.
Vinanbefalinger
Lignende opskrifter