Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere

Mad & Vin i Venedig

Skulle til Biennalen og lege turist, men var lidt forberedt på mad og vin. Havde fået masser af anbefalinger og skulle gense gamle steder. Anbefalinger er fra erfarne kunder, der kommer til Venedig jævnligt og fra vores hotelpatronesse, Chiara, fra Hotel Opera tæt ved Teatro La Fenice. Chiara har styr på det gode og basiske mht. mad og vin i Venedig. Har også medtaget 4 anbefalinger fra Biennale guiden 2015.

Skaldyr og fisk er nr. 1 i Venedig. Fisk og skaldyr serveret som Saor er en klassiker og var rigtig godt. Det bedste er sardiner i Saor. Herhjemme kan vi bruge stegte sild. Saor er en slags syltet fisk og er lagret 2-3 dage i sauterede løg med eddike, lidt sukker, hvidløg og rosiner. Smagte også rejer i Saor. Cannoce er små jomfruhummerlignede skaldyr, men uden klør. Smager sødt og godt. Specialitet for Adriaterhavet. Spagetti Vongole er stadig vores favorit.

Byen er selvfølgeliget meget turistet, men man skal nu ikke langt væk fra de mest kendte attraktioner før der er ro over feltet. Priserne falder og kvaliteten stiger ofte.

Her er lidt anbefalinger:

Barer og små steder
 

Do Morri og Do Spade lige ved fiske og grøntsagsmarkedet ved Rialto broen

2 klassiske barer med hapsere og stort udvalg af vine i glas. Mange turister, men også mange lokale.

Godt at besøge det livlige fiskemarked.
 

Enoteca Cantinone Gia Schiavi, Dorso Duro S. Trovaso 992 (Chiara)

Lille bar/vinhandel med fine små hapsere (Cicchetti) til 1.20 euro. Brie med ansjos, og speck med tunmousse var højdepunkterne. 2 sønner styrede baren og vor mor lavede konstant hapsere uden at trække på smilebåndet. Man står op eller sidder på broen.

Fint at gå på oplevelse på bagsiden af Dorso Duro. Ikke så mange folk. Flere spændende gallerier og vinbarer. Hvis man følger kanalen ved vinbaren ud til det åbne vand kommer man forbi gondolværftet, hvor gondolerne bliver repareret.. Drej til venstre når kanalen slutter og gå langs med vandet hele vejen ud omkring spidsen af Dorso Duro. Fantastiske kik.

Restauranter / spisesteder

Alla Testiere, Calle del Mondo Nuevo, Castello 5801

Lille sted - Osteria. Forsøgte at booke bord, men der var optaget 8 dage frem. Besøgte stedet. Fint lille menukort med spændende og lidt anderledes versioner af det klassiske køkken.. Alle jeg talte med roste stedet i høje toner. Castello er et dejligt roligt område, også med små butikker, værksteder etc. Reservation i god tid.
 

Trattoria Al Madonna, Calle del Mondo Novo, lige ved Rialto broen.

Stort sted med herlig stemning og masser af tjenere i hvide jakker. Fik grillstegt havbars m. citron. Kendt for super risotto. Reservation nødvendig. 
 

Al Mascaron, Calle Longa Santa Maria Formosa 5225, Castello (Chiara)

Lille Osteria. Meget afslappet stemning. Fine vine. Pasta med muslinger og cannoce (lille jomfruhummerlignende skaldyr uden kløer – typisk for Adriaterhavet).
 

Ristorante L`Opera, Campo Sant Angelo, 3567 San Marco

Fik det anbefalet af hotellet. Var lidt skeptiske, men rigtig god oplevelse. Ligger i hjørnet på pladsen Campo Sant Angelo Må ikke servere udenfor. Men tag bordet ved baren og luk dørene op. Fin spaghetti Vongole og bedste Tiramisu. Spiste der 2 gange! Bedste hvidvin på turen – hvidvin fra legenden Quintarelli i Valpolicella (Sauvignon Blanc, Pinot Grigio, Garganega).
 

La Porte d` Acqua, San Polo, 1022

Gode til fisk. Vi nåede det ikke, men havde fået det kraftigt anbefalet

Vini da Grigio, Fondamente San Felice 3628, Cannareggio 

Nåede det ikke, men skulle være rigtig godt.
 

Al Pestello Contra S. Stefano, 3, 36100 Vicenza

Tog en dagstur til Vicenza og så på Villaer. Virkelig en god oplevelse. 10 min. med tog fra Venedig. Godt køkken, gode vine. Jeg gik ombord i Baccala a la Venezia. Måtte desværre melde pas. Kan godt lide Baccala på saltet torsk. Men denne variant var den klassiske Venezia – opskrift lavet på tørret torsk. Retten var så kraftig og lagret i udtrykket, at jeg måtte opgive. Er aldrig sket før. Fik også aspargessuppe og pasta med and – rigtig godt.

Risotto med friske ærter skulle være nationalretten i Vicenza iflg. taxachaufføren.

Spisesteder anbefalet af Biennale Guide 2015. Vi nåede dem ikke – desværre.

”My top 4 Venive eateries” by Marcello Coronini

Enoteca Mascareta Osteria

Calla Lunga Santa Maria Formosa 5183

Flot vinliste med ca. 600 forskellige vine., mange serveret i glas. Også godt køkken.

Al Covo, Castello 3968, 30122 Venedig (+ Chiara)

Stærkt anbefalet af Chiara. 

Lokale muslinger med baby squash, pasta  med ansjos, Torsk ”bagatin” med kartoffel, blomme og rosmarin.

Da Fiore

Calle del Scaleter, San Polo, 2202

Seafood og grøntsager.
 

Vecio Fritolin

Calle della Regina (tæt ved Rialto), 2262

Krabbesuppe med ricotta gnocci, tagliolini med blæksprutte blæk, østers og sesam mm.

Vine
Vi koncentrerede os om vine fra Friuli og lidt Soave. Riballo var et godt bekendtskab – frisk og lidt spicy i udtrykket. God Prosecco og bobler fra Franciacorta går rigtig fint til mange fiske og skaldyrsretter. Malvasia var ved at være lidt på mode iflg. flere vintjenere. Fik senthøstet Soave Classico fra 2010 på Garganega. Fine aldersnoter med et lille pikant sherrypræg. Gik godt til Baccala. Fik jordbærvin til råsyltede jordbær og kirsebær.

Relaterede artikler