
Vasse Felix, Margaret River, Australien
Vasse Felix er den ældste vingård i regionen Margaret River i Western Australia - et af Australiens mest prestigiøse vinområder. Margaret River producerer 3 % af Australiens vindruer, men står for 20 % af landets premium-vine.
Margaret River er særlig kendt for rødvine på Cabernet og hvidvine på Chardonnay. Området har indflydelse fra havet fra båede nord, vest og syd.
Al vin fra Vasse Felix kommer fra egne 197 ha vinmarker og er vinificeret i eget vineri. Vasse Felix er grundlagt i 1967 og har siden 1987 været ejet af familien Holmes a Court, der har gjort firmaet til en af Australiens førende vinproducenter.
Siden 2006 har Virginia Willcock været Chief Winemaker. Hun har flere gange været kåret som Winemaker of the Year - både regionalt, nationalt og internationalt. Hun er en frontfigur for vin fra Western Australia og bruges ofte som talskvinde og som dommer i vinkonkurrencer. Hun har omlagt stilen hos Vasse Felix til en mere umanipulerende tilgang med det resultat at huset i dag laver vine i international topklasse med en karakter man kun kan lave i Margareth River.