
Giovanni Almondo, Roero
"Giovanni Almondo is a reference-point producer for Arneis, Barbera and Roero. I am amazed this producer isn’t better known considering the high quality of the wines here" Robert Parker i The Wine Advocate
Familien Almondo har haft deres rødder i Montà i hjertet af de bedste Arneismarker i over 600 år. Historisk har vin været en af mange afgrøder hos Almondo, men i 1980 satser Domenico Almondo på produktion af vine af højeste kvalitet og på at sælge dem under egen etiket i stedet for at sælge dem i bulk.
Det viste sig at være en succes; husets top-Arneis Bricco delle Ciliegie regnes af mange for Piemontes bedste hvidvin, og den er at finde på adskillige toprestauranter - særligt i Italien og New York.
Det meste af produktionen er hvidvine - hovedsageligt på Arneis - og resten er rødvine på hhv. Barbera og Nebbiolo. Selvom Almondo mest er kendt for sin top-Arneis, regnes Nebbiolovinene også for at være blandt de bedste fra Roero.
Stilen i de røde vine var tidligere til den modernistiske side med tæt frugt og lagring på nye fade, men efter en ny generation har taget over, stilen blevet traditionel; ingen lagring på nye fade og en meget ren frugtighed.
Roero er den tredje Nebbiolo-DOCG i Langhe-regionen sammen med Barolo og Barbaresco. Roero ligger nord for Tanaro-floden og jordbunden er mere sandet. Den sandede jordbund giver vine, der er lidt lettere men til gengæld mere aromatiske. Det rigtigt interessante ved de bedste Roero-rødvine der dog, at prisen er meget lavere end priserne på Barolo og Barbaresco. Rød Roero har også den fordel, at den topper ca 8-12 år gammel, mens Barolo ofte bør ligge meget længere.
I de senere år er der skruet ned for brugen af nyt fad i rødvinene og stilen er meget ren, frisk og bærpræget.