Fri fragt v. 500 kr.
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere
Domaine la Réméjeanne, Côtes du Rhône
Producenten
Domaine la Réméjeanne, Côtes du Rhône
Konsistent top-kvalitet
Scroll

Domaine la Réméjeanne, Côtes du Rhône

'Remy Klein is one of the most consistently top-flight winemakers among the Côtes du Rhône producers - Tremendous value for the quality.'Robert Parker, The Wine Advocate.

overpræsterer rutinemæssigt i forhold til appellation; man kan roligt kalde hans vine for nogle af de bedste køb, man kan gøre på disse kanter. Alle cuvéer, lige fra bag-in-box og opefter, er fremstillet med omhu og akuratesse” Niels Lillelund i bogen ”Vinene fra Rhône”

Siden 2012 er alle vinene certificeret økologiske. Der dyrkes biodynamisk og der bruges blot en anelse svovl ved flaskning. Vi startede med at handle med faderen Francois, og Côtes du Rhône 'Arbousiers' 1986 var første vin på lageret.

Vi fandt La Remejeanne efter at have gennemtrawlet det sydlige Rhône med Livingston's 'Wines of the Rhône Valley' i hånden. Dengang var de fleste vine for kogte og portvinsagtige, men Arbousiers var frisk, moden og velbalanceret.

Remy overtog tøjlerne i 1988 og har siden kørt ejendommen stille og roligt frem til en international topposition. Siden 2009 har sønnen Olivier arbejdet side om side med sin far, så arvefølgen er sikret.

Om producenten
Opført
1961
Område
Côtes du Rhône
Land
Frankrig
Druer
Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan, Roussanne, Clairette oa
Vintyper
Rød, hvid, rosé
Filosofi
Økologi, håndarbejde, traditionel vinifikation - elegance og finesse

Højt beliggende marker giver et klima med kølige nætter, mindre nedbør og læ for de barske vinde, der hærger selve dalen - vigtige faktorer, når målet er høj kvalitet. De kølige nætter hindrer nedbrydning af frugtsyren i vinen, der giver vinene et mere rankt præg samtidig med den modne frugt.

Remy planter nu også oliventræer og forskellige løv- og nåletræer som ren landskabspleje for at give landskabet større diversitet. Ejendommen har 38 ha vinmarker, 2 ha oliventræer og 0,5 ha figentræer beliggende mellem 200 og 280 meter over havet. I klart vejr kan man se 7 departementer fra vinmarkerne. Højden giver kølige nætter og læ for mistralvinden, hvilket er med til at holde syren og køligheden i vinen.

Kvaliteten har altid været høj, men det er alligevel lykkedes Remy og nu også Olivier løbende at forbedre den. Stilen i vinene er frugtig og klar med flot intensitet, balance og en kølig renhed.