Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere

Tanker omkring høståret 2014

Vækståret har været perfekt. Fin blomstring og bestøvning. Masser af sol i vækstperioden og lille sygdomstryk. En overgang lige ved at være for tørt. Perfekt vejr i modningen med masser af sol, kun lidt regn og ikke for varmt. Høstede tirsdag og onsdag 16 og 17 sept. i flot solskin og 18-20 C. Sluttede onsdag aften ca. 20.00. Konstant 4 plukkere i gang. Alle mand i firmaet tog en tørn + Kirsten og Anzela og Vaidas.

Ca. 1350 kg Solaris og lidt Auxerrois leveret til Skærsøgård torsdag morgen i 3 biler. 3 gange så meget som sidste år fra samme antal planter. Den fine blomstring og ingen fjernelse af klaser er årsagen.

Udbyttet er højere pr. plante fra de vinstokke, der står i den lille mark ved haven. Planterne ser også sundere ud. Bedre læ og mere ensartet jord.

De andre sorter er endnu ikke modne og når det sikkert ikke. Måske Frühburgunder og Rotberger! Men ikke Chardonnay, Müller Thurgau, Kernling, Schønburger og Muscat.

Bedre læ vil give bedre muligheder for modning, men de befinder sig pt. ikke godt i Hjortshøj.

Mosten blev analyseret

  • 17 Brix eller 71 Oechsle = ca. 9,2% alkohol. (høstede ved 78 sidste år!)
  • 12,2 Total Syre
  • Ph 2,8

Hvordan laves vores mousserende vin?

Presset som hele klaser ved 1,6 Bar. Det lave tryk sikrer en finere most uden for mange grønne noter, fordi de umodne druer ikke presses. Da jeg tømte pressen var det tydeligt at se en række druer, der ikke var presset!

Hele klaser og lavt tryk bevirker at ca. 55% druer bliver til most eller 750 l eller ca. 1000 fl. Hvis det var afstilkede druer, som til hvidvin, ville udnyttelsen være 70%. Stilkene virker som en slags buffer eller bremse på presningen.

Under 2 gæring på flaske vil alkohol stige 1,2. Vi aftalte at chaptalisere mosten (tilsætte sukker) svarende til 1.0 alkohol, så slutresultatet bliver ca. 11,4% alkohol i vinen.

Syren reduceres med 3,0 under den malolaktiske gæring. Moesgård anbefalede at syren yderligere blev reduceret, som han selv havde gjort. Jeg ville gerne fastholde den høje syre, så vi reducerer ikke. Jeg ønsker en meget frisk og rank mousserende vin og drømmer om østers med citron og Mousserende vin fra ”Hjortshøjlund”.

Når vi skal vælge dosage tilsidst. kan det måske være en fordel at vælge en lidt højere dosage 8-10 g for at balancere den høje syre? Men det må smagningerne afgøre. Har talt med Michael Moosbrugger fra Schloss Gobelsburg, der synes tallene er fine, men anbefaler en endelig dosage på kun 5-6 g/l for at sikre det meget friske udtryk af vinen.

Gæringstemperatur 14-16 C for at fremme frugten i vinen. Jeg kunne nok godt tænke mig en højere T for at få flere tertiære elementer. Men den danske most er nok ikke god nok iflg. Moesgård. Fuld malolaktisk. Måske kunne man i fremtiden høste lidt senere og blokere malo eller kun have 50% malo?

Hvor længe skal vinen have gærkontakt under flaskegæringen? Moesgård har 12-14 mdr. Det gør vi også. Danske erfaringer med længere tid sur lie er ikke positive. Måske er vores kvalitet af mosten ikke god nok og ikke tilstrækkelig kompleks?

Vores basisvin vil være færdig og stabil lige efter jul. Vinen skal herefter på rejse til Geysenheim og blive til bobler via 2 gæring på flaske, som en rigtig champagne. Et lille vineventyr!

Relaterede artikler