


Spätburgunder, Weingut Krebs
Lavet på 100 % Spätburgunder - det tyske navn for Pinot Noir - lagret på store fade og brugte barriques.
Fantastisk intensitet og renhed for en vin på dette niveau. Aroma af kirsebær, kirsebærsten og en let stilket friskhed. Ren og balanceret frugt med frisk syre, ganske lette tanniner og med en fornuftig længde i eftersmagen.
Til retter med lyst kød eller grøntsager. Prøv den til svampetoast.
Producent | Weingut Krebs, Pfalz |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Druesort | Pinot Noir |
Lagring | Store fade |
Servering fra | 14° |
Servering til | 16° |
Alkohol | 13% |
Velegnet til | Fjerkræ, Flyvende vildt, Gris |
Weingut Krebs begyndte at flaske vin under egen etiket i 1989. I dag dyrkes der vin på i alt 20 ha, der er økologisk certificeret. Det er ca halvt grønne druer og halvt blå druer med helt overvejende fokus på Riesling og Spätburgunder (Pinot Noir).
Siden 2008 har sønnen Jürgen Krebs været ved roret efter en læretid hos nogle af Pfalz's fremmeste producenter. Jürgen har formået år efter år at hæve kvaliteten i husets vine, hvilket er belønnet med flotte omtaler i vinmagasinerne Gault & Millau, Falstaff og Eichelmann og ikke mindst med en imponerende andenplads ved vinmagasinet V...
Weingut Krebs, Pfalz
Weingut Krebs begyndte at flaske vin under egen etiket i 1989. I dag dyrkes der vin på i alt 20 ha, der er økologisk certificeret. Det er ca halvt grønne druer og halvt blå druer med helt overvejende fokus på Riesling og Spätburgunder (Pinot Noir).
Siden 2008 har sønnen Jürgen Krebs været ved roret efter en læretid hos nogle af Pfalz's fremmeste producenter. Jürgen har formået år e...

Testens billigste og imponerende meget pinot-nerve for pengene her. Flot renhed, god balance, høj intensitet. Ikke superkompleks, men skarpsleben og velstruktureret. Pakket med kernesund, let lakridset frugt, der komplimenteres af cool, præcis syre. Fem store. - Morten Bundgaard


Ret varm og ristet næse; ikke jammy og meget rig. Tranebær og tør muld, let fadpræg. Nydelig struktur, lidt kant med tannin, pæn syre og god saftighed. Ret karakterfuld – og sikke en pris! - Henrik Steen Andersen


Mundus Vini er en stor vinkonkurrence arrangeret af det tyske vinmagasin Menininger. De har i år lavet en særlig nordisk udgave med udelukkende skandinaviske dommere hentet blandt sommelierer, vinskribenter, specialvinhandlere og eksperter fra de nordiske monopoler. Der var indleveret 660 vine fra 200 tyske vinproducenter. 100 vine fik guldmedalje, 164 fik sølvmedalje og der blev kåret en række kategorivindere. Her vandt Krebs' Gutswein Spätburgunder Trocken i den eftertragtede kategori Spätburgunder foran en lang række, langt dyrere vine.
Topkarakter til en saftig og elegant rødvin, der skiller sig ud fra mængden. Denne tysker nærmest hørmer af Bourgogne og Pinot Noir, og jeg er vildt begejstret, da jeg (alene hjemme) slynger næsten en hel flaske i mig, sval og forførende efter at den har stået en halv times tid i køleskabet. Tyskland er den nye kilde til betalbar Pinot Noir-vin, foruden den fortryllende hvide Riesling. En fuldendt nydelse til min aftensmad straks fra jeg indånder dens kirsebærsaftige aroma, smager grundigt på den modne Pinot Noir saft og frydes over den vanedannende eftersmag. Igen må jeg til lommerne og se om der ligger nogle krøllede pengesedler, der ikke for længst er fyret af på vin.
