Noble Wines, Grækenland
Noble Wines er et græsk firma der markedsfører og distribuerer vine fra små kvalitetsorienterede græske vinproducenter der ikke har kapacitet til selv at sørge for salg og markedsføring.
Vindyrkning og vinfremstilling har en lang i historie i Grækenland. Man ved at der blev lavet vin allerede 4300 fvt. og i hvert fald fra ca. 2000 fvt spiller vin en afgørende rolle i den hellenistiske kultur. Vi ved fra forfattere som Homer og Hesiod at vindyrkning var udbredt og vindyrkningen spredte sig med grækerne til Sicilien, syditalien og sydfrankrig.
Det var dog meget anderledes vin end det, vi kender i dag, da der ofte var tilsat havvand og smags og aromastoffer - ren vin var for barbarer.
I moderne tid har tyrkisk overherredømme lagt en dæmper på den græske vinindustri og først i 1980'erne - 150 år efter grundlæggelsen af det moderne Grækenland - begyndte en vinindustri i moderne forståelse at spire.
I dag er Grækenland et moderne vinland der skal tages alvorligt - det er meget andet end Retsina - men det meste græske vine drikkes i Grækenland.
Gennem Noble Wines har vi fundet nogle vine med sit helt eget udtryk som vin mener repræsenterer moderne græsk vin godt.
Vinhuse:
Erivolos Fthia er et moderne mikrovineri med bare 4,2 ha vinmark beliggende i Kallidromo-bjergene. Siden grundlæggelsen i 2016 har Erivolos Fthialavet vine som afspejler deres unikke terroir. Vinmarkerne, der hovedsageligt er beplantet med Malagouzia og Syrah, vokser i en højde på 240 til 370 meter, med kølige havbriser fra Maliakos-bugten om morgenen og de kølige bjergbriser fra Parnassos-bjerget om aftenen.
Mercouri Estate er en gammel vingård der går tilbage til slutningen af 1800-tallet i det vestlige Peloponnes. I 1870 blev de første Refosco-vinstokke plantet på ejendommen, der blev importeret fra Friuli, Italien. På det tidspunkt var den producerede vin kun til eksport. I begyndelsen af 1930'erne byggede næste generation den første moderne vingård i dette område og derfra blev der produceret vin frem til 1955. Mellem 1955 og 1989 blev størstedelen af godsets drueproduktion solgt til de større vingårde i området. I 1990 besluttede tredje og fjerde generation af Mercouri-familien at genopbygge vingården. Den eksisterende struktur blev renoveret og moderniseret. Vinmarkerne blev også genplantet. Siden vingårdens omorganisering er udbyttet og salget steget støt årligt.
Amyntas Winery dyrker hovedsageligt Xinomavro - den traditionelle druesort i regionen Amyntaion. Den høje elevation og de omkringliggende søer skaber et enestående mikroklima som passer perfekt til druesorten og giver vine med størst mulig aromatisk kompleksitet.
Vingårdens historie hænger sammen med regionens historie. Det er et kooperativ der blev grundlagt i slutningen af 1940'ern. Kooperativet har spillet en afgørende rolle for de lokale drueavlere og for promoveringen af de unikke vine fra Amyntaion.