Uhhhh … duftmæssigt flyver, svæver, glider og hænger vi nu i det mere overjordiske og æteriske himmelrum, for som sidst har vinen en lys, stringent, ren og syrlig frugt, hvor der sammen med rabarber, ribs, grønne jordbær dukker lidt malerspand, acetone, gazebind … og nu er flower-power-hippie-pigen tilbage og vildt levende. Der holdes en smule tilbage af en svag sødme med lidt karamel, fennikel, vanilje og ellers en lidt umamiagtig nøddet note.
Fuck det smager godt … igen har Abscirrus denne sitrende, bævende og skælvende nerve med en syrlig, fin og frisk frugt med lidt lyserøde syrlige drops, hindbær, rabarber, ribs, lemon og grapefrugter og så alligevel er bitterheden forholdsvis let og rund. Det er en slank vin, men alligevel breder frugten sig næsten smeltende rundt i munden med stor frugtrigdom, læskende saftighed og en fin, sart, lys og ret feminin syre, der koket og sexet er voldsomt tiltrækkende … dette smager voldsomt godt