

Langhe Nebbiolo, Scarzello
100 % Nebbiolo der delvist kommer fra mark på ½ ha ved Sarmassa, fra unge stokke i Sarmassa samt indkøbte druer fra dygtige unge mennesker. Marken er vestvendt og beliggende ca 250 moh.
Druerne høstes i hånden i oktober måned, macereres og gæres på ståltank og modnes derefter et år på 25 hl store fade af slavonsk eg.
Fin, lys farve med let udviklet. Elegante florale aromaer over syrlige kirsebær og god saftighed.
Velegnet til braisserede retter med oksekød eller til fuglevildt. Også rigtig fin til lam eller gris. Prøv den til retter som Osso Buco eller braisserede svinekæber.
Producent | Scarzello, Barolo |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Druesort | Nebbiolo |
Appellation/underområde | Barolo |
Lagring | Store fade |
Servering fra | 14° |
Servering til | 16° |
Gemmepotentiale fra | 2020 |
Gemmepotentiale til | 2028 |
Alkohol | 14,5% |
Velegnet til | Gris |
Federico Scarzello er en meget ung, ambitiøs, kompromisløs og charmerende Piemontesisk vinbonde, som laver dybe, intense og klassiske Piemonte vine.
Mødte Federico Scarzello på anbefaling af Nino Rocca, den koleriske kok på Da Felicin i Monforte D'Alba, vi søgte efter en ung og lovende producent med et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet.
Federico overtog tøjlerne i det gamle familiebrug, da han var færdig med vinskolen som 20-årig i 2000, og han har siden knoklet løs for at hæve niveauet. Federico går mod den moderne strøm der har hersket i Piemonte i mange år ...
Scarzello, Barolo
Federico Scarzello er en meget ung, ambitiøs, kompromisløs og charmerende Piemontesisk vinbonde, som laver dybe, intense og klassiske Piemonte vine.
Mødte Federico Scarzello på anbefaling af Nino Rocca, den koleriske kok på Da Felicin i Monforte D'Alba, vi søgte efter en ung og lovende producent med et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet.
Federico overtog tøjlerne i...



Tæt, flot frugt med god elegance og masser af delikatesse. Aromatisk rig og velkrydret med fokus på tørre krydderurter. Mørkere og mere saftig frugt i munden, hvor den solide tannin kommer til sin ret. Glat og velpoleret vin med diskret sødme og masser af længde. Letdrikkelig allerede i dag, men sikkert med fine udviklingsmuligheder.


Ståltanksgæret og lagret på store slavonske fade. Som sådan oldschool, men duftens parfumerede og æteriske præsens er helt moderne, nærmest understøttet, fremmet, kreeret på en eller anden måde, men det er på den anden side typisk for nebbiolo. Dens aroma i ungdommelig udgave, fra unge stokke er til at putte på håndled og bag ørene. Tyttebærsaft, Campari og hybenpulver. Sure kirsebær med bourgogne-letløbende-frugt midt på tungen og tetannin på gummerne. Klart en lille barolo. Imponerende nebbiolo fra Federico Scarzellos hånd, og han skulle efter sigende være både ven med og inspireret af Beppe Rinaldi. Klogt og forløst på bedste vis.



Scarzello dyrker den traditionelle, burgundiske stil med sin nebbiolo langhe fra Barolo by. Der er dog ingen valpolicella (inklusive amaroner) som boner ud over fire stjerner. Her skal vi have fat i en nebbiolo langhe fra Scarzello, som holder til i selve Barolo by. Der er tale om det, man kunne kalde en minibarolo, lavet efter de traditionelle forskrifter med lagring på store ældre fade. Scarzellos stil er meget balsamisk, hvilket vil sige, at der er masser af trøffel, svampe, underskov og tobak – den minder faktisk om bourgogne på næsen. Munden er dog væsentligt lettere og slankere end fuldtonet barolo, hvilket er typisk for nebbiolo langhe. Lys vin med smuk og herlig burgundisk næse inklusive trøffel, tobak og en smule rosin. - Søren Frank

