Rosévin har nydt stigende interesse de senere år. Hvor man tidligere mest fandt rosé fra Frankrig og billige kvaliteter fra Nordspanien og Italien, så laves der nu rosé på flere niveauer i alle vinproducerende lande.
Rosé er velegnet som aperitif på en varm sommerdag, men kan også være rigtig strålende sammen med mad.
Vi har blandet en kasse med rosévine som vi synes er seriøse vine - vine med struktur, mineraler og vinøse aromaer.
Kassen indeholder en af hver af disse samt vinbeskrivelser:
- Rosé, Domæne Gobelsburg, Kamptal
- Cuvée Rosé, Weingt Krebs, Pfalz
- Rosé Equinoxe, Yannick Amirault, Loire
- Sancere Rosé, Domaine Sautereau, Loire
- Costieres de Nimes Galets Rosé, Château Mourgues du Gres
- Rioja Larrosa, Bodegas Izardi
Fremstilling af rosévin
Teknisk set er rosé en mellemting mellem en rød og en hvidvin. Generelt kan man sige, at vejen til rosé som regel starter som en rødvin (blå druer og skalkontakt) og slutter som en hvidvin (gæring uden skaller). Man kan også lave rosé ved at blande lidt rødvin i hvidvin. Det er dog ikke tilladt i EU, da kvaliteten af rosé lavet på denne måde generelt er noget ringe. Paradoksalt nok er der en undtagelse blandt nogle af de dyreste rosévine på markedet, nemlig Champagne Rosé, hvor der er en lang tradition for at lave rosévin ved at blande lidt rødvin i en hvid Champagne. En del rosé Champagne laves dog også som en ”rigtig” rosé. Endelig kan man fjerne noget af farven ved hjælp af kul i en rødvin, man ikke kan sælge. Her er vi i den helt billige (og nærmest desperate) ende af kvalitetsskalaen.
Den mest anerkendte måde at lave rosé på, er at knuse druerne, macerere most og skaller sammen i kort tid (6-48 timer), si skallerne fra og så gære videre lige som en hvidvin.
Man kan også tappe noget most fra en rødvin, mens den macererer, for at koncentrere rødvinen. Den fratappede most kan man så gære færdigt som rosé.
Farven i rosé
Farven på en rosé kan variere fra de helt lyse typer, som man knap nok kan finde et rødt skær i. De kan ligne hvidvine, men er teknisk set rosé, da de er lavet på blå druer og med lidt skalkontakt. De mørkeste rosévine (ofte oversøiske) kan til gengæld nemt forveksles med en rødvin – fx en rød Bourgogne eller Barolo fra en lidt kølig årgang.
Rosé og lagring
Langt de fleste rosévine er lavet til at blive drukket hurtigst muligt. De drikkes for deres umiddelbare frugtighed og bærcharme og vil kun falme med alder. Mange roséer i prisklassen over kr. 80,- kan dog sagtens drikkes 2-3 år gamle.
De bedste rosévine – her taler vi typisk vine til mere end kr. 150,- pr. flaske, fx Canadels version – kan med fordel gemmes. De kan sagtens drikkes unge som enhver anden rosé, men de kan blive til rigtigt spændende vine med 10 år på langs. Den primære frugt vil i nogen grad forsvinde og blive erstattet af kompleksitet og dybde, der vil gøre en sådan vin rigtigt spændende i gastronomisk sammenhæng.
Rosé og mad
Rosévine kan være rigtigt gode til mad. De kraftige, sydfranske typer kan være en god substitut for rødvin på en varm sommerdag. Både de kraftigere og de lettere typer er generelt fine til retter med asiatisk, spicy touch. Rosé matcher elementer som hvidløg og tomat godt, hvilket gør dem gode til klassisk middelhavsmad. Lagret rosé af høj kvalitet er strålende til komplekse retter med fisk eller fjerkræ.
