Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere
Vincent Dauvissat, Chablis
Producenten
Vincent Dauvissat, Chablis
Legendarisk Chablis
Scroll

Vincent Dauvissat, Chablis

Legendarisk og klassisk Chablis med karakteristisk mineralsk præg og velafbalanceret, moderat brug af fade til gæring og modning. Dauvissat er blandt top-3 i Chablis, og hvidvinene er repræsenteret på stort set alle verdens toprestauranter. Chablis som det skal smage - vil man forstå Chablis, er man nødt til at smage Dauvissat! Arketypisk rent, klassisk, tørt og mineralsk uden nævneværdig fadpræg. Forrygende madvin til seafood i de fleste afskygninger.

Vi har handlet med Dauvissat i mange år, og det er uden tvivl et af vores mest eftertragtede huse. Med god grund; Dauvissat er den næstbedste producent i Chablis, kun overgået af Raveneau, som også er markant dyrere og i øvrigt lige så uopdriveligt som Dauvissat. Det er vine, som udtrykker deres oprindelse og variationer i årgangene meget præcis. Klassiske i udtrykket med begrænset brug af nye fade ca. 20% og en gennemsnitsalder på fadene på omkring 10 år. Fælles for vinene er det meget mineralske udtryk med elementer af østerskaller og flint kombineret med toner af grønne æbler og citrus. Disse elementer og fylden forstærkes jo højere op i hierarkiet man kommer, men samtidig stiller de større vine krav om lang tids lagring. 1. cru'erne skal helst have en 5-8 år i kælderen for at vise det fulde potentiale, mens Grand Cru'erne skal på den anden side af 10 år. Chablis Villages kan drikkes efter 2-3 år, men er fra Dauvissat af en kvalitet, der gør, at de kan gemmes i 10-15 år, hvis man godt kan lide den mere komplekse, modne Chablis-stil.

Markerne dyrkes biodynamisk og vinificeringen er helt klassisk.

Vin & mad

De perfekte vine til klassisk seafood. Vinenes mineralske udtryk gør sig godt til østers, blåmuslinger, stenbiderrogn, både torskefisk og fladfisk og for de større vine også jomfruhummer og hummer. Citron, rå grønt æble og andre syrlige elementer fungerer flot med vinene og de klassiske syrlige og fede fiskesaucer som hollandaise og beurre blanc snakker vældig fint med Chablis.

Om producenten
Opført
1970
Område
Chablis
Land
Frankrig
Druer
Chardonnay
Vintyper
Hvidvin
Filosofi
Biodynamik - traditionel vinifikation