Fri fragt v. 500 kr.
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere
print

Lars Bos favoritter - Smagekasse med 6 go-to-vine

1.995,00 kr.
2,640 kr.
Stykpris ved 1 stk.
Du sparer 645 kr., - (24.43%) vejl. pris 2640 kr.

Vi har sammensat en kasse med seks flasker der opfylder alle krav til selvforkælelse i løbet af sommeren, Champagne, rosé, hvidvin og tre rødvine i vidt forskellig stil - alt på cru-niveau.

Det er personlige favoritter for Lars Bo Henriksen. Hele Lars Bos familie er ramt af vin-bacillen og da børnene efterhånden er voksne, er det en ferietradition at smage gode, spændende vine - både sikre favoritter, store referencevine og nye opdagelser. Vinene i denne kasse hører til de sikre favoritter der med garanti bliver smagt denne sommer.

Champagne Pinot Noir Zero Dosage Come des Tallants, Piollot
Lavet på ren Pinot Noir fra lieut dits Come des Tallants - en sydvendt mark på under 1 ha beliggende i Polisot og med en jordbund med fossilrig mergel. Gæret naturligt, modnet på stål og har ligget minimum fire år på gærresterne fra flaskegæringen. Flasket uden dosage.
Ekspressiv og robust Champagne med noter af lilje, grape, friske bær og kalk. Mineralitet og citrus dominerer i første omgang smagen mens der i eftersmagen kommer noter af bær, karamel og svampe.

Bandol Rosé 2022, Château Canadel
Eks-verdensmester i rosé. Lavet på 50 % Mourvèdre, 35 % Cinsault og 15 % Grenache høstet i hånden. Mourvèdre og Cinsault presses direkte, mens Grenache macererer køligt i 24 timer, før den presses. Gæres ca 20 dage og lagres derefter 6 måneder på cementtanke.
Vinstokkene er godt 20 år gamle og de vokser i amfiteaterlignende terrasser (restanques) med sydlig eksponering.
Lækker, intens næse med frisk fersken, hindbær og melon. Fyldig i smagen - frugtig og letkrydret. Lang og vedholdende eftersmag.

Ried Lamm Erste Lage 2022, Schloss Gobelsburg
100 % Grüner Veltliner fra marken Lamm, der har fået 1. Lage status og regnes for en af de bedste marker i Østrig for Grüner Veltliner. Marken ligger nedenfor Heiligenstein, der er topmark for Riesling. Gæret og modnet 6 mdr. på store fade af Østrigsk eg.
Kompleks vin med noter af citrus og frugt i form af grape, citron, kvæde og solbær, men også tobak, nødder og peber. Fyldig og intens smag, med velbalanceret syre og lang eftersmag.
Lamm bliver altid toprated i diverse medier og regnes i dag for en af Østrigs bedste Grüner Veltlinere.

Bourgueil le Grand Clos 2022, Yannick Amirault
100 % Cabernet Franc fra en mark på 2 ha med ca 50 år gamle stokke. Der er et naturligt, lavt udbytte på marken på mellem 25 og 35 hl/ha. Dyrket økologisk, høstet i hånden vinificeret naturligt uden tilsætning af gær og med fuld afstilkning. Lagret 1-1,5 år på store fade.
Le Grand Clos er den oprindelige Cru i Bourgeil - oprindelig var den ejet af det lokale kloster og har været dyrket som vinmark i over 1.000 år.
Elegant duft af solbær, røg og menthol. Faste , men elegante tanniner - rund og frisk frugtighed. Fyldig og med meget lang eftersmag.

Barbaresco Asili 2020, Cascina Luisin
100 % Nebbiolo fra 65 år gamle vinstokke fra vinmarken Asili. Asili er en af de allerbedste marker i Barbaresco. Amfiteater lignende stejl skråning med perfekt sydvest eksponering og jordbund bestående af kalk, ler og sand. Høstet i hånden med lavt udbytte og vinificeret på cement; 3 ugers maceration med en uges hyppig punch-down. Malolaktisk gæring og modning på store fade (20-50 hl) af slavonsk eg.
Meget aromatisk med aromaer af røde bær, kamfer, mint og roser. Velstruktureret med faste, finkornede tanniner og vidunderlig friskhed. Lidt lysere og mere forfinet end Rabajà.

Chianti Classico Gran Selezione Il Poggio 2019, Castello di Monsanto
Flot madvin til enkle kraftige kødretter. Prøv f.eks. til klassisk toscansk flæskesteg"Arista" med citron og rosmarin eller en t-bone fra grillen med citron eller balsamico.
Il Poggio er en nærmest udødelig vin, der overrasker i sin evne til udvikle sig over tid; man smager en årgang og tænker "den skal lige bruge to år på at åbne sig". To år senere tænker man det samme. Il Poggio skal typisk være 10-12 år gammel, før den for alvor viser, hvad den kan. Den smager dog heldigvis også helt forrygende selv når den er for ung.

Specifikationer
Flaskestørrelse Smagekasser/stykliste
Preorder Nej