Fri fragt v. 500 kr.
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere
Urup Dam, Danmark
Producenten
Urup Dam, Danmark
Hos Bichel Vine kobler vi mad og vin og vi har ambitioner om at være de bedste til det. Vores medarbejderstab består af mad og vinentusiaster og vi samarbejder med nogle af Danmarks bedste restauranter og vinbarer. Hver fredag går vi selv i køkkenet og laver en lille temahapser, som vi kobler med den rigtige vin. Vi afholder løbende arrangementer om mad og vin.
Scroll

Urup Dam, Danmark

Kødkvægsracen Murray Grey blev opdaget i 2001 på en backpack rejse i Australien, og i 2010 kom der to kvier til landet. I dag græsser bestanden af Murray Grey i og omkring den fredede mose Urup Dam. Her laver de naturpleje i økosystemet, hvor der er over 400 plantearter – bl.a. vokser den sjældne orkidé Mygblomst her - og hvor de hjælper med at holde bestanden nede af invasive arter som Kæmpe Bjørneklo og Vandpest.

Fra græs til kvalitetskød

Racen Murray Grey er ekstremt god til at omsætte græs til kød, hvilket er med til at give en høj kødkvalitet og en fantastisk intramuskulær fedtmarmorering. Murray Grey læner sig i kvalitet op ad Kobe-kød og er helt fantastisk til grill. Faktisk er vi særligt begejstrede for det hakkede kød, der løfter retter som burgers, hakkebøffer, lasagne og ragú til gastronomiske højder.

Klimaneutralt oksekød

Kvægbedriften hos Folmer og Maria på Urup Dam Oksen går ude året rundt. Store arealer ved det fredede moseområde Urup Dam, nær Kerteminde, afgræsses af kvæget som en del af naturplejen. På denne måde øges biodiversiteten betydeligt, bland andet ved at give plads til sjældne blomsterarter, der når at vokse frem når græsset står lavt, og den simple faktor, at kokasserne summer af liv og næring. I dette område er den truede Agerhøne ofte set, hvorimod den stort set er væk i størstedelen af Europa da de store, intensivt dyrkede markarealer, er ryddet for ukrudt og skadedyr, og dermed virker som en ørken for Agerhønen. Folmer tæller flere Agerhøne familier i Urup Dam Mosen og også de imponerende stæreflokke finder vej til de insektrige jorder. Forskning pågår for at vise at de grønne planter, på et tilpas stort naturareal, er i stand til at optage samme, eller større mængde CO2, end kvæget afgiver, og endda indregnet aftrykket fra transport til lokalt slagteri.

Hos Bichel får vi slagtet en hel ko ad gangen. Udskæringerne bestemmer vi selv og resten går ikke til spilde men hakkes til oksefars. Denne fars har dermed en højere kvalitet da det er fyldt med reelle kødstykker der måske ellers ville ligge usolgte hos os.

Opvokset i Danmark, slagtet lokalt, transporteret fra Fyn til butik.