Domaine Lemoule, Bourgogne
Domaine Lemoule er en familievirksomhed grundlagt i 1950. Landbrugsarealet er på ca 30 ha og er delt mellem vin og kirsebær, som den lille by Coulanges-la-Vineuse også er kendt for.
Coulanges-la-Vineuse er en af de nordligste appellationer i Bourgogne - lige vest for Chablis. Jordbunden er kimmeridge kalk med ler og mergel. Området havde sin storhedstid mellem d. 16. og 18. århundrede og vinene fra Coulanges blev bl.a. serveret ved solkongens hof.
Steve Moana Lemoule er egentlig født i Tahiti, da faderen var i den franske flåde. I 1991 vendte familien tilbage til Frankrig for at drive familie-vingården. Efter geografi-studier kastede han sig over vindyrkning og fremstilling og har nu lavet vin på gården i mere end 20 år. Der dyrkes bæredygtigt og familien har nogle af de bedst beliggende marker i appellationen.
Det meste salg foregår fra stalddøren men det lykkedes os at opsnuse deres flotte Pinot Noir.