
Chateau Mongravey, Margaux
1980 arvede Regis Bernaleau lidt marker i Margaux fra sin far, og det har han siden udvidet, så han nu driver 13 ha i Margaux, 7 ha Haut-Medoc og en enkelt ha i Moulis på tre forskellige ejendomme.
Der dyrkes efter lutte raisonnée principper, dvs at sprøjtemidler anvendes med største omtanke, og der er investeret i de bedste kælderfaciliteter.
Den omhu og det hårde arbejde, der er lagt i at optimere kvaliteten, blev i 2003 anerkendt med klassifikationen som Cru Bourgeois.
Margaux er en af de vigtigste appellationer i Bordeaux - ikke mindst, fordi den er hjemsted for supervinene fra Chateau Margaux og Chateau Palmer. Disse vine er næsten ubetaleligt dyre, men nogle af de mindre kendte naboer laver vine, der umiskendeligt er Margaux af meget høj kvalitet, men til priser, hvor de fleste kan være med. Chateau Mongraveys vine hører til de mest elegante vine fra appellationen