Alle de 74 parceller ligger i nærheden af Laguardia i Rioja Alavesa, den del af Rioja, der ligger op mod Baskerlandet. Rioja Alavesa er sammen med Rioja Alta overlegne for produktion af kvalitetsvin i forhold til det noget sydligere og lavere beliggende Rioja Baja.
Jordbunden i Rioja Alavesa er kalket ler og klimaet er perfekt til dyrkning af kvalitetsvin - skærmet for regnen af Sierra Cantabria mod nord.
Selve Bodegaen er bygget ned ad en bakke og med en del af faciliteterne underjordisk, så alle processer, hvor vinen skal flyttes sker ved hjælp af tyngdekraften, så man undgår pumpning.