Fri fragt v. 500 kr.
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
print

Resonans - vin, musik og foredrag på Varna - søndag d. 1/11 kl. 11-14.30

500,00 kr.

Bichel inviterer til en dag om resonans. 

"Resonans er de øjeblikke, hvor verden svarer igen. Ikke som et ekko, men som en levende forbindelse. Når et barn pludselig tager ens hånd. Når man bliver grebet af et stykke musik. Når en samtale ændrer én. Når havet får én til at standse op. Det er ikke noget, man kan købe. Man kan heller ikke beslutte sig for at opleve det. Ligesom man ikke kan beslutte sig for at blive forelsket. Men man kan bringe sig selv i situationer, hvor det har lettere ved at opstå." - udtaler Hartmut Rosa til Jyllands-Posten.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa skriver om det moderne menneskes mangel på resonans i livet. Og om det paradoks at jo flere teknologier der bliver udviklet til at vi kan spare tid, jo mere fortravlede og stressede bliver vi. Når teknologien skaber mere tid stiger vores forventninger til hvad vi kan nå. Både fra os selv og fra andre.

Da jeg købte Bichel af Gunnar Steen Jakobsen vidste jeg ikke at det var hvad der tiltrak mig ved Bichel. At man søgte ro, viden, tid til samtale og produkter der ikke bare ”var gode nok”, men rent faktisk ramte noget større end blot konsum. Det findes i en tur ved stranden, musik, et måltid med familien, hunden på skødet, strigling af hesten og i … ja, vin.

Programmet starter med at jeg fortæller om seks vine der giver mig personligt resonans. Ved to af vinene har Aros Guitar Duo sat klassisk guitar der passer til vinene. Herefter fortæller Lisbeth Ankersen om aromaer, der går udenom pandelapperne og direkte i det limbiske system som er den ældste del af hjernen.

Der er hapsere som Varna laver af vores delikatesser.

Kl. 13 kommer mit store idol og mesteren i resonans Steffen Brandt der rammer eftertænksomheden i både musik og tekst.

Efter koncerten er der kaffe.

Dagens program:

11.00 Velkomst ved Lars Bo Guldhammer Henriksen
Champagne Brut Millesime 2016, Alfred Gratien
 
11.15 Oplæg ved Lisbeth Ankersen
 
11.30 Smagning og koncert med Aros Guitar Duo
Chardonnay 'los Primos' 2022, Viños Baettig
Chablis Grand Cru Preuses 2023, Domaine Pinson
 
12.00 Smagning
Saint Joseph 'le Berceau' 2022, Bernard Gripa
'Bourgueil 'le Grand Clos'2023, Yannick Amirault
Chianti Classico Gran Selezione 'Il Poggio' 2021, Castello di Monsanto
Margaux 2023, Château des Eyrins
 
13.00 Koncert med Steffen Brandt og Anne Hjorth
 

Specifikationer
Flaskestørrelse Smagning
Afdeling Hjortshøj, Malling
Preorder Nej