
Ahornsirup - The North Family Farm, New Hampshire
North Family Farm er etableret i en gammel Shaker-landsby. Shakerne var en udbrydergruppe fra kvækerne, der lavede små kollektiv-lignende landbrugssamfund, der skulle være "himlen på jorden".
Familien Meeh købte ejendommen i 1950 og drev mejeri og skole og siden 1974 har man fremstillet en lang række landbrugsprodukter med ahornsirup som det mest fremtrædende.
Produktionen er certificeret økologisk, da man kun bruger saft fra egne træer, der står langt væk fra landbrugsområder, der dyrkes konventionelt. Ud over økologi går familien meget op i energiforbruget - de bruger vindenergi, solenergi og de har et anlæg til ved hjælp af omvendt osmose at fjerne en del af vandet fra ahornsaften inden den koges. Resultatet er et energiforbrug på ca 1/8 af normal fremstilling af ahornsirup.
Vi er glade for, at siruppen fra North Family Farm har så lille et aftryk på miljøet, men vi har valgt deres sirup først og fremmest for den helt fremragende og rene smag.