En række vine har et mineralsk præg, eks. Sancerre, Chablis, Riesling fra Tyskland, Alsace og Østrig, visse Bourgogner, Loirevin, Priorat m. fl. Vinene kan have strejf af flint, kalk, skifer, granit, havbund mm. De kan også udstråle nerve, kølighed og fasthed og understrege et friskt udtryk og dermed opnå en mineralsk karakter.
Dette mineralske præg stammer fra jordbunden. Ikke fordi mineralerne nærmest skulle optages i druerne, men fordi jordens beskaffenhed (dræningstilstand) udvikler og understreger disse elementer i druerne. Kombinationen af jordbund, markens beliggenhed og hældning kan understrege det mineralske. Ofte hører man, at det er kalken, limstenen, skiferet mm., der kan smages, men det er jordens beskaffenhed (dræning) sammen med markens beliggenhed, der er hovedansvarlig for disse aftryk i vinen.
Man skal ikke høste for sent for at undgå overmodne elementer i druerne og dermed mindske det eventuelle mineralske udtryk. Der er en tendens til at høste sent for at maksimere frugt og alkohol.
Det mineralske præg kan understøttes eller forstyrres af vinifikation og modning. Hvis stilkene er med under gæringen, og gæringstemperaturerne er rimeligt høje, fremmes de komplekse elementer. Brug af ejendommens egne gærkulturer og udeladelse af den malolaktiske gæring i hvidvine understreger det mineralske. Brug af udblødning inden gæring, designergær, lavere gæringstemperaturer, overdrevet brug af fad og overdrevet ekstraktion mm. kan hæmme det mineralske udtryk.
Det vil typisk være vine fra den gamle verden, der har dette mineralske udtryk.
