Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere

Et år i vinmarken med Gunnar

I 2016 følger vi Gunnars gang i vinmarken. Det er vores første video-projekt - vi filmer i bedste dogmestil. Følg med her.

Følg med her i Bichel Vine's Biograf


Vi har i alt ca 1 ha vinmark fordelt på to forskellige marker på Hjortshøjlund lige uden for Aarhus. Det er hovedsageligt den grønne hybrid-drue Solaris, der er blevet plantet, men også lidt Auxerrois, Frühburgunder, Rotberger, Chardonnay, Müller-Thurgau, Kernling, Schönburger og Muscat Ottonel. De fleste har dog vist sig ikke at kunne modne her, så fremover bliver der satset på Solaris og Frühburgunder. Frühburgunder hedder på fransk Pinot Noir Precocé og er en tidligt modnende klon af Pinot Noir.

 
Første år med lidt modne druer var 2012, hvor vi lavede lidt "bryggers-vin". Forskellige "uheld", der skulle reddes, gav til sidst et rigtigt spændende resultat, der måske bliver fulgt op på i fremtidige årgange.
 
Druerne er høstet i hånden, hvorefter de er kørt til Skærsøgård ved Kolding, hvor de er blevet presset og gæret.
Basisvinen er derefter sendt til Bardong i Geysenheim, der har lavet det til mousserende vin efter den traditionelle metode, dvs andengæring på flaske og efterfølgende lagring sur lie. Sur lie-lagring betyder, at vinen ligger med de døde gærceller i længere tid. Nedbrydningen af de døde gærceller kaldes autolyse og denne proces er med til at forfine boblerne, give mere karakter til duft og smag og mere mundfylde.

Obs. Der kommer desværre ikke flere videoer i dette projekt, da Gunnar døde i sommeren 2016.