Ren Cabernet Franc fra en mark der har udsigt over le Grand Clos i Bourgueil. Pavillon, der bare er 0,21 ha eller 2100 kvm, er tilplantet i 1997 efter at have ligget brak i over 50 år. Vinen, der i sagens natur laves i meget små mængder, fremstilles kun i de allerbedste årgange; 2003, 2005, 2010, 2017, 2018, 2020 og nu altså 2022. Marken har siden tilplantning været dyrket økologisk. Druerne høstes i hånden, afstilkes og sorteres grundigt, så der kun kommer hele druer med i mosten. Gærer naturligt og modnes på to 450 liters fade i to år.
Tæt og med stor dybde og intensitet - mørke, modne bær og et opfriskende urtet touch. Dyb og intens i smagen men med stor friskhed. Stor vin der smager godt nu men også vil være værd at følge op til 10-15 år fra høståret.
Drik den til fugle vildt eller med alder til løbende vildt. Går selvfølgelig også fremragende til lam eller okse - gerne med tæt sauce.
Yannick Amirault overtog sin farfars marker i 1977 - egentlig skulle han have overtaget sin fars marker, men faren brugte kemi i marken, og det ville Yannick ikke. Han ville lave vine som sin farfars - de blev lavet uden kemi og uden klaring og filtrering. Den gang blev det anset for kontroversielt, at man ville lave vin på den "gammeldags" måde; 20 år senere blev det anset for fremsynet.
I 90'erne overtages markerne fra to ældre vinbønder og endelig er også farens marker blevet indlemmet og omlagt til økologi. I alt er der i dag små 20 ha, hvoraf 2/3 ligger i Bourgeuil og 1/3 i ...

Læs mere