Lavet på 100 % Alvarinho. Høstet i hånden relativt tidligt for at bevare en frisk syre. Hele klaser macererer i 24 timer, presses let og gæret. Modnet sur lie i 6-12 måneder på brugte egetræsfade. Ingen klaring, filtrering eller svovltilsætning.
Kompleks og intens med noter af citrus, æble, pære, mandel og med en udtalt mineralitet. Frisk, dyb og velbalanceret med lang eftersmag.
Til retter med smag: fisk, skaldyr, kylling, grøntsager eller faste oste.
Quinta de Santiago har været i Santiago-familiens eje i mere end 100 år og har det meste af tiden været drevet som blandet landbrug hvor den del af druehøsten, man ikke selv skulle bruge, blev solgt fra.
Bedstemor Mariazinha havde dog et særligt ømt punkt for vindyrkning og vinfremstilling og kunne se at der var muligheder på gården. 86 år gammel overtalte hun familien til mere eller mindre at opgive deres karrierejobs og komme hjem på farmen for at lave vin af høj kvalitet. Første årgang var 2012 og i dag er det barnebarnet Joana, der er uddannet jurist, der har grebet faklen og...
Quinta de Santiago har været i Santiago-familiens eje i mere end 100 år og har det meste af tiden været drevet som blandet landbrug hvor den del af druehøsten, man ikke selv skulle bruge, blev solgt fra.
Bedstemor Mariazinha havde dog et særligt ømt punkt for vindyrkning og vinfremstilling og kunne se at der var muligheder på gården. 86 år gammel overtalte hun familien til mere eller mindre at...
Spændende, frigjort fortolkning af den alsidige alvarinho. Vi taler lav intervention, brug af maceration og fadlagring, nul svovl og lang bærmekontakt. Det giver en skøn, uortodoks næse fyldt med nedfaldspære, tørret ...
Spændende, frigjort fortolkning af den alsidige alvarinho. Vi taler lav intervention, brug af maceration og fadlagring, nul svovl og lang bærmekontakt. Det giver en skøn, uortodoks næse fyldt med nedfaldspære, tørret citronskal, grape, vilde urter og komplekse, let røgede, umamiprægede fadnoter. Munden er præget af en lækker, cremet tekstur, hvor druens typiske primærfrugt er forvandlet til noget langt mere taktilt, bittersødt, komplekst og madegnet. Vinen har dog stadig en markant læskende karakter i behold takket være en sprød syre samt et salt-mineralsk bid. Det lille tanniske nap i finalen iklæder vinen en ”voksen” karakter.
- Morten Bundgaard
91 p. Vinbladet (årgang 2021)
Ung, frisk og kølig frugtnæse med nydelig renhed og pæn mineralitet. Kultiveret parfumeret og med glimrende frugtstruktur. Flot og autentisk Albarinho-udtryk med masser af umiddelbar charme. Medium styrke og udtalt fi...
Ung, frisk og kølig frugtnæse med nydelig renhed og pæn mineralitet. Kultiveret parfumeret og med glimrende frugtstruktur. Flot og autentisk Albarinho-udtryk med masser af umiddelbar charme. Medium styrke og udtalt finesse. Solid og dygtigt sammensat mundfrugt med samme friskhed og aromabillede som i næsen og med masser af kultiveret mundfylde. Charmerende lille sødme, der underbygges på bedste vis af den friske syre. Aromatisk rig, vellykket, charmerende og lettilgængelig.
- Niels Ehler
92 p. Vinbladet (årgang 2021)
Aromatisk næse med salte aromaer og et vist smørpræg og et touch honning. Masser af mineralitet tilsat lidt ældre egetræ. Moden og ligefrem duft med begyndende alderspræg i form af et let og tiltalende Sherry-præg. Ri...
Aromatisk næse med salte aromaer og et vist smørpræg og et touch honning. Masser af mineralitet tilsat lidt ældre egetræ. Moden og ligefrem duft med begyndende alderspræg i form af et let og tiltalende Sherry-præg. Rig, kraftfuld og dybt personlig næse. Smag med yngre friskere frugt end i næsen. Igen en kontant struktureret vin. Betydelig saftighed og vellykket syreprofil. En helstøbt og aromatisk sammensat vin. Potentiale til en gang at blive en ”kändis”. Måske Portugals forsøg på at gå ung, hvid Corton i bedene? Madvin til selv de kraftigste hvidvinsretter.
- Niels Ehler