Pinot Noir, Matthias Gaul
Rødvin

Pinot Noir, Matthias Gaul

100 % Pinot Noir koldmacereret før gæring og lagret 7 måneder på brugte barriques af fransk eg.

Fin, transparent rød farve og elegant duft af spicy røde bær. Frisk og fantastisk velbalanceret med fin syre og meget tilbagetrukne, fine tanniner. Meget burgundisk stil.

Til lettere retter med fjerkræ og grøntsager.

Producent

Matthias Gaul, Pfalz

Matthias Gaul er et af Tysklands helt store talenter - siden 1996 har han drevet familievinbruget i det nordlige Pfalz og i hans tid er markarealet udvidet fra 16 ha til 24 ha. Jordbunden i vinmarkerne er hovedsageligt kalket ler. Markarbejdet foregår i hånden og Matthias Gauls "Wir lassen unseren Trauben Zeit" - "vi giver vores druer tid" i betydningen at det der skal til for at give de bedste druer, det er det der bliver gjort.

Blandt mange andre udmærkelser står sejrene i 'Deutsche Rotweinpreis' som noget særligt. Fire sejre er det blevet til siden 2015!

Pinot Noir og Riesling er hhv kongen og dronningen hos Gaul, men der dyrkes en lang række drusorter og laves et væld af forskellige vine. Vi har valgt en række ud, der viser det største potentiale mht til både pris og kvalitet.