Chablis Grand Cru Les Clos, Louis Michel
100 % Chardonnay fra den bedste Grand Cru i Chablis. Clos-marken har en stejl, sydøstlig eksponering og det helt rette mix af kalk og ler. Vinene fra le Clos har større intensitet og gemmepotentiale end de andre Grand Cru'er i Chablis. Gæret naturlig og lagret på ståltank i minimum 18 måneder inden flaskning.
Meget intens aroma af citrus, hvid peber og en kompleks og pakket mineralitet. Koncentreret fersken/citrus i smagen, hvor mineraliteten går igen. Ekstrem lang eftersmag.
Bør gemmes minimum 10-15 år fra høståret. Drikkes den tidligere bør den dekanteres til en bredbundet karaffel og ilte 2-8 timer.
Domaine Louis Michel et Fils, Chablis
Domaine Louis Michel er én af Chablis’ ”gamle” familie-producenter, med beliggenhed helt centralt i byen.
Der er dog ikke noget gammelt og støvet over hverken domainet eller vinene!
Guillaume Michel er nu i spidsen for domainet, som råder over en imponerende portofolio med 3 Grand Cru’er, 8 Premier Cru’er samt både Chablis og Petit Chablis.
Ren Chablis
Alle vine vinificeres ens på rustfri ståltanke, så det er virkelig terroir’et, som får lov at spille førsteviolin.
Med priser på ca. 25% af tilsvarende vine fra Cote de Beaune, så må de bedste vine fra Chablis karakteriseres som nogle af verdens bedste vinkøb.
Her får man fx top-anmeldt 1.cru Montée de Tonnere til en fjerdedel af prisen set i forhold til de bedste 1. cru’er fra Puligny, Meursault og Chassagne.