Hvidvinsglas, Zalto Denk'Art

Hvidvinsglas, Zalto Denk'Art

Godt allround hvidvinsglas og til medium fyldige rødvine. Særlig velegnet til Riesling, Sauvignon Blanc, Loire (hvid og rød), Alsace, Sangiovese.

Mundblæst blyfrit krystal. 230 mm i højden

Glassene fra Zalto Denk'Art regnes for nogle af de bedste vinglas i verden.
Mundblæst i blyfrit krystal.
Glassene er papirtynde og fjerlette, men alligevel meget holdbare og kan godt tåle maskinopvask.
Designet ud fra jordens hældningsvinkler 24, 48 og 72 grader, som allerede romerne i antikken brugte til opbevaring, da de fandt at dette design gav den længste holdbarhed og den bedste smag.

Producent

Zalto DENK'ART, Østrig

Zalto - den officielle gave til Prins Christian fra regering og folketing.

Zalto glas er den perfekte gave til vinelskeren. De var gaven fra regering og folketing ved Prins Christians 18 års fødselsdag - se statsministeriets pressemeddelelse her.

Zalto - de bedste vinglas

Brug de bedste vinglas og få det bedste ud af vinen. Zalto laver nogle af verdens bedste vinglas og har vundet historiens største og mest omfattende glastest, hvor juryen bestod af sommelierer, vinskribenter og ejerne af de vigtigste glasproducenter.

Zalto er et glasdynasti i Østrig med rødder til glasmagerne i Venedig. Zalto udvikler det nye glas DENK ´ART over en 3 års periode fra 2001-2004 i tæt samarbejde med præsten Hans Denk - en præst fra vinregionen Wachau, der regnes for en af Østrigs største vinsmagere og sensoriske specialister.

Hans Denk udviklede glassets form i et nært samarbejde med de bedste vinbønder i Wachau og Kamptal; Willy Bründelmayer, Hirtzberger og FX Pichler. De mødtes jævnligt og justerede formen på kop, fod og stilk. Form og vinkler blev finjusteret med inspiration fra vinklerne fra romernes amphoraer.

Målet var at lave et nyt vinglas med en ny form, der kunne udtrykke mest muligt af vinens aromaer og smag. Æstetikken skulle samtidig være i højsædet, fordi den første kontakt med glasset er øjet. Glassene skulle være delikate, tynde og fnuglette både i fod, stilk og krop. De skulle give en fin fornemmelse og balance i hånden og være nemme at køre rundt i hurtige, lette bevægelser og samtidig ikke for skrøbelige.

Vinglassets unikke form bevirker at alkoholen trykkes ned i bunden af glasset, så aromaerne dominerer i stedet for den tungere alkohol.

Bourgogneglasset har en særlig form hos Zalto med en større overflade og smallere munding, der gør dette glas specielt velegnet til at udtrykke de finere aromaer og smagselementer i Pinot Noir og Nebbiolo.

Flotte anmeldelser

Se resultatet af historiens største og mest omfattende glastest her

  • Jancis Robinson "What I love is that Zalto glasses are the thinnest and most delicate glasses I have ever come across, yet seem springy and almost elastic in the hand"
  • Wall Street Journal, Lettie Teaque "I don’t want to stop holding this glass"
  • Decanter, Andrew Jefford "They seem to give every wine maximum allusive throttle. I love using them"
  • Vinder Sterns store glastest foran Riedel
  • Gastro, René Langdahl "Glasset over dem alle… Forædler vinoplevelsen"
  • Niels Lillelund i JP "Tester vine i forskellige glas og noterer, at Zaltos Bourgogne glas er det bedste til unge Barolo og Gigondas vine og til den unge Chambolle-Musigny er der næsten dødt løb mellem Vinum Extreme fra Riedel og Zalto – måske med et lille nik til Zalto, der i højere grad fremhæver vinens lethed og elegance."
  • Los Angeles Times "Thomas Keller is using them at the French Laundry and Per Se. They're on tables at Eleven Madison Park, Bouley and Le Bernadin, too. Even Robert Parker has given Zalto an enthusiastic quote. Sommeliers are crazy about Zalto glasses."

 

Zalto - mundblæste vinglas i verdensklasse

Glassene er meget elastiske, praktiske og robuste og går fint i opvaskemaskinen. Produktionen er lille på kun 200.000 mundblæste glas. Og der er kun en serie hos Zalto.

Glassene har fået en fremragende presse. Ved en stor professionel smagning af de bedste vinglas vandt Zalto alle 3 kategorier foran Riedel og de andre kendte glashuse. Glassene bruges i stigende grad af toprestauranter og de bedste vinproducenter. I et område som Piemonte sværger topproducenterne Giacomo Conterno, Gaja, La Spinetta m.fl. alle til vinglassene fra Zalto.