Sort trøffel - Sommertrøffel, Tuber Aestivum, Tartufi Ponzio

Sort trøffel - Sommertrøffel, Tuber Aestivum, Tartufi Ponzio

Sommertrøffel - tartufo aestivum - direkte fra Tartufi Ponzio i Alba.

Tuber Æstivum - også kendt som sommertrøffel - har sæson fra maj til august. Sommertrøffel er sort og ligner udefra en vintertrøffel men inden i er den hvid.

Sommertrøffel er mild i aroma og smag. Bruges inden tre uger efter høst. Rives over maden ved servering.

Hvis man skal gemme trøflerne et stykke tid, inden man skal bruge dem, kan man opbevare dem sammen med æg eller ris i en lukket beholder. Æggene og risene vil optage noget af den aroma, der undslipper trøflerne, og man kan så bruge dem til omelet eller risotto med mil trøffelaroma.

Bemærk prisen er angivet pr. gram og der kan minimum tilføjes 30 gram til kurven. Vores trøfler vejer typisk mellem 20-30 gram. Vi trækker kun pengene tilsvarende trøflens vægt.

Læs mere om trøfler i vores Trøffel-Tips

Producent

Tartufi Ponzio, Alba

Tartufi Ponzio er en trøffelbutik på en af gågaderne i Alba - grundlagt i 1947 og siden 1987 ejet af familien Curti, der også ejer Tartuflanghe. Butikken ligger bogstavelig talt et stenkast fra trøffelmarkedet og man kan ikke undgå at se den, hvis man går rundt i de små gader i Alba

Ponzio er et eksklusivt mærke, der i Italien forhandles af stormagasinerne la Rinascente og i Frankrig af La Grande Epicerie. Kvaliteten af produkterne er helt i top og innovationen er stor, når det drejer sig om at lave produkter, der på bedst mulig vis formidler trøflernes fantastiske aromaer.

Familien har også en farm, hvor de høster trøfler og vi har mulighed for at købe friske trøfler efter sæson.