Toro - kongernes foretrukne vin

toro - kongernes foretrukne vin

Vinområde beliggende øst for Zamora. Toro er det klimatisk mest barske vinområde langs Duero floden. Vinene dyrkes mellem 500 og 700 meters højde på tør og stenet jord.

I middelalderen var det kongernes foretrukne vin, men besværlighederne ved at dyrke vin i det ørkenlignende landskab, fik mange til at forlade området for mere frodige områder, som Ribera del Duero og Rioja.

I dag er der kun få producenter tilbage og vinene ses sjældent i handlen. Druen er Tinta del Toro, en lokal variant af Tempranillo, der har tilpasset sig det barske klima. Lader man den passe sig selv opnår vinen let 15% alkohol, men de dygtigste nutidige producenter er i kraft af hårdt arbejde i vinmarken i stand til at få langt mere balance i vinene. Der produceres ikke hvide- og rosévine af betydning.

Efter at Vega Sicilia (Spaniens mest berømte vin) og LVMH (luksuskoncernen bag Moët et Chandon) købte jord i 1998, er anerkendelsen af området steget. Der er ingen tvivl om, at Toro er et område man skal holde øje med - især i kraft af de fortrinlige køb man kan gøre, grundet vinenes manglende omdømme.

På de tørre stenede jorde trives både lam og ged, så de sorte tætte vine står specielt godt hertil. Kødet må gerne grilles og krydres godt.

Se vores udvalg af vine fra Toro

Lavet på 100 % Tinta del Toro - den lokale klon af Tempranillo. Lagret 9 måneder på fad - 50 % amerikansk eg og 50 % fransk eg. Halvdelen af fadene er nye mens den anden halvdel er et år gamle.

Dyb, sortrød farve og en frisk og sund bærpræget aroma med let vaniliepræg. Fin intensitet og koncentration i frugten med forfriskende syre, modne tanniner og en lang eftersmag.

Den meget intense smag gør vinen velegnet til kødretter med meget smag. Det let sødlige fadpræg og den fine frugtkoncentration understøtter både smagskoncentrationen i braisserede retter og det let røgede element i grillet/stegt kød. Serveres ved 14-16 grader og kan med fordel dekanteres.
 

Land:
Spanien
Område:
Toro
Servering:
14 - 15 °C
Alkohol:
14 %
92_p
Spar 120,-
100,-
80,-
100,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 120,-

Lavet på ren Tinta del Toro - den lokale klon af Spaniens nationaldruesort Tempranillo. Lagret 12 måneder på nye fade af fransk eg. 

Flot og klar rød farve med ganske let orange kant. God intens duft af kirsebær og jordbær med let sødligt krydderi. Smagen er elegant og intens med god frugtighed og begyndende tertiære elementer af skovbund, læder og tobak. God syre og modne tanniner samt en meget lang eftersmag.

Kombinationen af stor frugtkoncentration og flere års flaskelagring gør vinen velegnet til retter med vildt eller endnu bedre - de bedste udskæringer af krogmodnet oksekød.

Land:
Spanien
Område:
Toro
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14,5 %
150,-

Lavet på 100 % Tinta del Toro, den lokale klon af Tempranillo. Fra en Camparron-marken med over 100 år gamle stokke plantet før phylloxera. De gamle stokke giver et naturligt lavt udbytte med stor koncentration og Celsus laves kun i de bedste år. Modnet 14 måneder på nye, franske barriques.

Intens og koncentreret med aroma af blåbær, brombær, vanilie, røg og læder. Full-bodied og koncentreret uden at være tung - flot balanceret og lang, lang eftersmag. Stor vin.

Velegnet til rødt kød - gerne fra grillen.

Land:
Spanien
Område:
Toro
Servering:
16 - 18 °C
Alkohol:
14,5 %
celsus_vetus
275,-