Fremstilling af rosévin

Fremstilling af rosevin

Rosévin har nydt stigende interesse de senere år. Hvor man tidligere mest fandt rosé fra Frankrig og billige kvaliteter fra nordspanien og Italien, så laves der nu rosé på flere niveauer i alle vinproducerende lande.

Rosé er velegnet som aperitif på en varm sommerdag, men kan også være rigtig strålende sammen med mad.

Fremstilling af rosévin

Teknisk set er rosé en mellemting mellem en rød og en hvidvin, men det er ikke lavet ved at blande rød og hvidvin.

Den mest anerkendte måde at lave rosé på, er at knuse druerne, macerere most og skaller sammen i kort tid (6-48 timer), si skallerne fra og så gære videre som en hvidvin.

Man kan også tappe noget most fra en rødvin, mens den macerer, for at koncentrere rødvinen. Det fratappede kan man så gære færdigt som rosé.

De bedste rosévine

De mest kendte rosévine er de ret lyse vine fra Provence. De har et stærkt hjemmemarked i området omkring Nice og er derfor relativt dyre.

I det sydlige Rhône, hvor der laves rosé på Cinsault som hoveddrue er særligt byerne Tavel og Lirac kendte for deres rosévine, der er fyldige og kraftige.

Rosé fra Costieres de Nimes er generelt lettere end Tavel, men har en fin elegance.

I Loire i det nordlige Frankrig laves der lette rosévine på Grolleau, Cabernet, Pinot Noir eller Gamay.

Rosé på Pinot Noir fra Sancerre kan være friske og elegante.

Rosé og mad

Rosé kan være rigtig gode til mad. De kraftige, sydfranske typer kan være et godt substitut for rødvin på en varm sommerdag. Både de kraftigere og de lettere typer er generelt fine til retter med asiatisk, spicy touch.

Vi har løbende en række af vores rosevine på tilbud.

100 % Grenache fra området Campo de Borja, der ligger sydøst for Rioja. Druerne har macereret 6 timer, hvorefter mosten er gæret til vin ved en temperatur på 18 grader. Den relativt lave gæringstemperatur er med til at bevare en god friskhed i vinen.

Duft af røde bær som jordbær og hindbær samt et floralt strejf. Smagen er frugtig, velbalanceret og ukompliceret.

Velegnet som sommerens terrassevin, men kan også sagtens serveres til lettere retter med kød, fisk eller skaldyr 

Land:
Spanien
Område:
Campo de Borja
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13 %
60,-

Lavet på Grenache og Caladoc dyrket bare 10 km fra Middelhavet, hvilket er med til at give vinen en god kombination af frugt og friskhed.

Lys pink farve og fin duft af hindbær, jordbær og urter. De røde frugter går igen i smagen, der er frisk og balanceret.

Til aperitif eller til lettere retter med grøntsager, fisk, skaldyr eller kylling.

Land:
Frankrig
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13 %
les_paons_rose_chateau_marmorieres
Spar 120,-
90,-
70,-
90,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 120,-

Lækker rosé på en blanding af Syrah og Merlot. Høstet om natten og gæret ved lav temperatur for størst mulig friskhed.

Frisk og fin aroma af jordbær og granatæble - god, saftig friskhed i smagen med en frugtig afslutning.

Til salat med tomat, til jomfruhummer og til stegt kylling. Og til terrassen, selvfølgelig.

Land:
Frankrig
Område:
Gascogne
Servering:
9 - 11 °C
Alkohol:
12 %
bazin_rose_gascogne_ny
Spar 480,-
90,-
50,-
90,- pr. flaske. Ved køb af 12 flasker spar 480,-

Flot rosé lavet hovedsageligt på Syrah med Grenache og en anelse Mourvèdre. Gæret køligt - ingen malo. Vinificeret uden svovl.

Intens duft af vilde hindbær, hvilket går igen i smagen kombineret med en god friskhed og mineralitet.

Rosé er strålende madvin, der klarer både fisk, skaldyr og lette kødretter. Rosé er rigtig godt til spicy orientalsk mad og til middelhavsmad med elementer af tomat og hvidløg.
 

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
Spar 90,-
95,-
80,-
95,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 90,-

Frisk rosé på 100 % Grenache fra gamle stokke i nogle af Riojas højest beliggende marker. Vinstokkene vokser som små buske og har en naturligt lav ydelse.
Høstet i hånden og vinificeret og lagret på stål - ingen malo.

Duft af hvid fersken og hindbær. Smagen er frisk og præcis med elementer af røde kirsebær, hindbær og abrikos - flot eftersmag.

Herlig rosé med fin frugtintensitet, der giver en herlig charme, så vinen både er tør, rund og frugtig.

Smager herligt for sig selv på en solrig dag, men har fin struktur som madvin. Lettere fiskeretter, grøntagsretter eller tapas - gerne med tomat og hvidløg.

Land:
Spanien
Område:
Rioja
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13,5 %
110,-

Klassisk Rhône rosé-blanding af Grenache, Cinsault, Mourvèdre og Syrah.

Dejlig frisk duft af hindbær, jordbær, blodappelsin og hvid peber. De samme noter går igen i smagen, der er let, rund og med en dejlig letkrydret bitterhed.

Passer til de fleste lettere retter med friske grøntsager, fisk og fjerkræ.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
120,-

Frisk og charmerende rosé lavet på 100 % Zweigelt fra ca 20 år gamle vinstokke. Vinificeret og lagret på ståltank.

Ren duft af hindbær og røde kirsebær med lette noter af timian. Frisk smag - som en frugtig hvidvin, men med karakter af røde bær.

Perfekt som aperitif, men smager fantastisk også til retter med fisk eller fjerkræ.

Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
12 %
rose_dom_ne_gobelsburg
Spar 180,-
120,-
90,-
120,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

Lavet på 60 % Grenache og 40 % Clairette. Høstet i hånden med ret lave udbytter, afstilket og gæret naturligt på stål ved relativt lav temperatur for størst muliig friskhed.

Flot, lys pink. Charmerende og klassisk Rhône-rosé i duften; fersken, abrikos, hindbær, jordbær, grape-skal og hvid peber i elegant forening. Smagen er frisk og rund - lidt enklere end duften - tør og frugtig med mineralsk afslutning. 

Som aperitif og til hygge, men også perfekt til fx sommerens salater, jomfruhummer, stegt makrel, kylling eller laks.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12,5 %
cotes_du_rhone_rose_clos_romane
Spar 330,-
130,-
75,-
130,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 330,-

Flot luksusrosé lavet på fadgæret Mourvèdre med lidt Syrah og Grenache. Lagret på egetræsfade i 3 måneder.

Vinen har en fyldig aroma af jordbær, hindbær og blomme med et let strejf af vanilie. Smagen er fyldig for en rosé med noter af røde bær og et ganske let touch af tannin.

Rosé er strålende madvin, der klarer både fisk, skaldyr og lette kødretter. Rosé er rigtig godt til spicy orientalsk med og til middelhavsmad med elementer af tomat og hvidløg. Capitelles Rosé hører til blandt de kraftigere vine i kategorien og klarer generelt lidt kraftigere retter. Prøv den også gerne til det grillede kød på en varm sommerdag.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Alkohol:
13,5 %
140,-

Lavet på en blanding Pinot Noir, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Pinot Meunier, Frühburgunder og Merlot. Lavet ved saignée - dvs at man tapper noget af alle de røde topvine efter kort tids maceration for at koncentrere dem yderligere. Den aftappede pink most gæres færdig på ståltank og lagrer på bærmen med omrøring nu og da indtil aftapning i foråret.

Frisk og sommerlig duft af jordbær, abrikos og Kongen af Danmark. Frugtigheden er helt i front med en rigtig fin, balancerende syre. Saftig eftersmag med fin fin længde.

Velegnet til et glas i utide, men går rigtig fint til salater, gerne med tomat, eller til kylling eller grillet fisk.

Land:
Tyskland
Område:
Pfalz
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
10,5 %
gaul_rose
Spar 246,-
140,-
99,-
140,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 246,-

Flot og kraftig rosé lavet på 50% Grenache, 30% Cinsault, 10% Clairette, 5% Syrah, 5% andre druer.

Dejlig duft af jordbær, hindbær og bolsjer. Smagen er ret fyldig med god bærfrugt og ret stor kompleksitet for en rosé.

Tavel er en cru i det sydlige Rhône, hvor man laver nogle af Frankrigs bedste rosé-vine. Den kan naturligvis bruges som terrassevin på en varm sommerdag, men har også både intensitet og kompleksitet til at kunne bruges som en seriøs madvin.
God til retter fra grillen; særligt laks eller tun, men kan også klare kødretter og fjerkræ. Fin til retter med asiatisk inspiration.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
14 %
150,-

Lavet på ren Cabernet Franc hovedsageligt fra sandholdige dele af Coudraye-marken og fra den sydlige del af le Grand Clos. Druerne håndsorteres inden presning. Gæringen er naturlig - gærer helt tør; 0 g. sukker - og vinen modner 6-12 måneder på fad. Hel eller delvis malo.

Teknisk set en Blanc de Noirs og knap nok en rosé - til gengæld er det den mest fantastisk rosé, man kan forestille sig.

Meget, meget lys og sart farve. Duften er til gengæld en intens eksplosion af granatæble, hindbær, kirsebærblomst og kalk. Endnu mere intens i smagen - knastør og med næsten saltagtig mineralitet. Stor længde i eftersmagen.

Rigtig god madrosé - man skal ikke lade sig narre af den sarte farve; vinen er elegant, men har masser af muskler! Til fjerkræ, til kraftige retter med fisk og skaldyr, til grill på en varm sommerdag.

Land:
Frankrig
Område:
Loire
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13 %
Spar 150,-
160,-
135,-
160,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 150,-