Chardonnay

Chardonnay druer

Chardonnay er den mest berømte druesort i verden. Faktisk var den så populær på et tidspunkt, at ”Chardonnay” på et tidspunkt var synonym med hvidvin, så når folk bestilte et glas Chardonnay, så mente de ikke nødvendigvis, at den skulle være lavet på Chardonnay-druen. I dag har ”Pinot Grigio” overtaget denne status mange steder, og Chardonnays overvældende dominans førte ligefrem til modbegrebet ABC-vine; Anything But Chardonnay – et nødråb fra folk, der var åbne for at prøve enhver hvidvin, bare det ikke var Chardonnay.

Chardonnays popularitet kommer af, at den er druen bag verdens største hvidvine; Grand Cru’erne fra Bourgogne som Le Montrachet eller Corton samt de hvide vine fra Chablis Grand Cru. Når de nye vinlande skulle plante druer valgte de Cabernet og Merlot, fordi de er druerne bag de kendte vine fra Bordeaux og Chardonnay, fordi det er druen bag de mest kendte hvidvine.

Chardonnay er en af de mest alsidige druesorter, hvad angår tilpasning til klima og vinifikation. Man kan lave vin af høj kvalitet på Chardonnay fra meget kølige klimaer, som fx Chablis eller Champagne, og man kan lave vin af høj kvalitet i varme klimaer i fx Californien, Australien eller Sydafrika.

Stilen kan gå fra mineralske, lette vine med høj syre til fuldfede vine med høj alkohol og lav syre. Chardonnay tager godt imod mange typer af vinificering – man kan undgå malolaktisk gæring og lagre den på stålfade for at lave den så frisk som muligt, eller man kan lade vinen gennemgå malolaktisk gæring og lagre den på nye egetræsfade for at gøre den så fed og kompleks som muligt. I mellem de to yderpunkter findes der naturligvis et hav af forskellige stilarter. Chardonnay egner sig fremragende til mousserende vin – det er en af de vigtigste druesorter i Champagne, og i Østrig laves der fantastiske søde vine på Chardonnay.

Chardonnay smager mere af, hvor og hvordan man laver vin af den end af druen i sig selv. Vine fra kølige områder som Chablis har noter af citron og mineralitet, Chardonnay fra varme klimaer kan have noter af ananas, banan, majs og vanilie fra fadlagringen.

De bedste vine på Chardonnay er nogle af verdens bedste vine, men vil også koste derefter. Billige vine på Chardonnay er ligegyldige - koster en vin 50 kr. eller mindre, er det stort set lige meget, om der står Chardonnay, Sauvignon Blanc eller Chenin Blanc på etiketten. Vin i den prisklasse smager bare af hvidvin, og har ikke meget karakter af druen tilbage.

Lavet på ren Chardonnay fra ca 30 år gamle stokke i Minervois i Lamguedoc i det sydlige Frankrig.

God intensitet med aroma af fersken og gule kvæder. 

Til retter med fisk, skaldyr kylling eller ost.

Land:
Frankrig
Område:
Languedoc
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12,5 %
la_grave_chardonnay
Spar 90,-
80,-
65,-
80,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 90,-

Reserva-serien er Caliterras basisserie af enkeltdruevine, der søger at udtrykke de særlige kendetegn ved det terroir druerne dyrkes. For de hvide vine er det især den unikke indflydelse, som kystnære Casablanca Valley, har på vinene.

Lavet på 100% Chardonnay. 70% af vinen gærer på ståltanke mens 30% får lov at gære på brugte fade af fransk eg. Herefter lagrer 10% af vinen ca. 4 måneder på fade.

Ren og frisk vin med stor intensitet. Noter af mango, pære og citrus ledsaget af en flot mineralitet. Fin fedme med en flot afbalanceret syre.

Druerne dyrkes i det berømte Casablanca Valley, der ligger helt ude ved kysten, og som er kendt for sine kølige og friske hvidvine, hvilket man også tydeligt fornemmer i vinen.

Land:
Chile
Område:
Casablanca
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
Spar 180,-
80,-
50,-
80,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

Tributo-serien er Caliterras premium-vine, dvs. luksusudgaver af deres enkeltdruevine.

Lavet på ren Chardonnay fra kystnære og kølige Casablanca Valley. Gæret på fad uden tilsætning af kulturgær og efterfølgende lagret 9 måneder på hovedsageligt brugte fade.

Fin intensitet i næsen med aromaer af fersken og pære med noter af citron og et ganske let røget element fra fadet. Fin syre og friskhed i en ellers fyldig frugt. God, lang eftersmag.

Velegnet til de fleste lidt fyldigere retter med fisk og skaldyr - også rigtig fin til grillet fisk. 

Land:
Chile
Område:
Casablanca
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
12,5 %
Spar 180,-
115,-
85,-
115,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

Ren Chardonnay fra forskellige marker i Wairau, der er et af de bedste underområder i Marlborough. Overvejende lagret på fade af hhv. fransk og amerikansk eg.

Aromaer af hvid fersken, mandel og moden grape. Mellemfyldig med god smagsintensitet og rigtig fin syre. Lang eftersmag.

Vinen kombinerer på fin vis fylde og intensitet med friskhed og elegance. Den er derfor velegnet til fx retter med fisk og skaldyr, hvor hovedemnet har fine og sarte smagselementer, men hvor saucen ofte har noget tyngde fra smør eller fløde. Klarer også let spicy elementer. God til jomfruhummer.
 

Land:
New Zealand
Område:
Marlborough
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
14 %
Spar 420,-
135,-
100,-
135,- pr. flaske. Ved køb af 12 flasker spar 420,-

Bemærk. Forudbestilling. Grundet meget stor efterspørgsel er vinen udsolgt allerede. Der er en ny sending på vej som sendes fra uge 16.

100 % Chardonnay fra det sydlige Bourgogne - stokke med en alder på ca 35 år i gennemsnit. Gæret naturligt og lagret på brugte små fade i et lille års tid.

Klassisk og vellavet hvid Bourgogne, der klart overstiger, hvad man kan forvente i prisklassen Aromaer af citrus, fersken, acacie og kaprifolie. Fyldig med fin syre og dejlig eftersmag. Perfekt "hverdags-bourgogne".

Til stegt fisk og skaldyr, kylling eller komælksoste.

Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13 %
macon-villages-rijckaert
Spar 306,-
150,-
99,-
150,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 306,-
100 % Chardonnay fra to områder i Alto Cachapoal - Chiles højest beliggende vinmarker i forbjergene til Andes og tæt på snegrænsen i 950 meters højde. Det ene område er gruset, gammel flodbund mens det andet er kalkholdig ler med vulkanske sten. Vinen har ikke fået fadlagring, men har lagret 12 måneder på bærmen (de døde gærceller fra gæringen), for ekstra mundfornemmelse og større kompleksitet.
 
Duft af citron, hvid fersken og pære. I smagen er der en flot balance mellem frisk syre og en elegant smørfedme. Ren og mineralsk med en fin og vedholdende eftersmag.
 
Velegnet til de fleste retter med fisk og skaldyr - særlig kogt eller smørstegt med syrlig sauce. Rigtig fin også til stort set alle ostetyper på nær blåskimmel.
Land:
Chile
Område:
Alto Cachapoal
Servering:
8 - 9 °C
Alkohol:
14 %
Spar 180,-
150,-
120,-
150,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

Lavet på en blanding af Chardonnay og Pinot Blanc (Weissburgunder). Noget af Chardonnay-vinen er modnet på barriques, mens Pinot Blanc og resten af Chardonnay-vinen modnes på stål.

Flot intensitet i duften med aromaer af honningmelon, rød grape og et let ristet element fra fadlagringen. Tør, med fin fylde og frugtighed. Frisk syre og lang eftersmag.

God fylde og en flot balance gør Pas de Deux til en fremragende allround madvin, der passer særlig godt til fyldigere retter med fisk eller skaldyr, til stegt eller kogt kylling og til komælksoste.

 

Land:
Tyskland
Område:
Pfalz
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13 %
pas_de_deux_weiss_mattias_gaul
Spar 180,-
155,-
125,-
155,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

En ægte mini-Puligny! Ren Chardonnay fra marker omkring Puligny-Montrachet - rent faktisk er det fra marken Houlières, der delvist er klassificeret Puligny og delvist almindelig Bourgogne. 6 mdrs. fadlagring på blanding af nye og ældre fade.

Fin næse med elementer af ristet toast og fersken/citrus-frugt. I munden er vinen mellemfyldig med fin syre og en ret lang eftersmag. Meget klassisk hvid Bourgogne!

Vine som denne, med fadlagring og fuld malolaktisk gæring, passer godt til det klassiske, franske køkken med fisk og skaldyr og smørbaserede saucer. Idéel til smørstegt, hvid fisk, men passer også rigtig godt til kammusling eller hummer. Med sin pæne fylde passer Bourgogne også godt til stegt kylling og til karaktérfulde komælksoste.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13 %
Spar 180,-
160,-
130,-
160,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

Elegant Chardonnay fra nordøst-vendt mark, hvilket er med til at bibeholde en god friskhed i frugten. Halvdelen af vinen er lagret på 500 liter store egetræsfade og halvdelen på stål. Vinen lagres to år på flaske, før den sendes på markedet.

Chardonnay fra Monsanto har været lavet siden 1980, og det er måske den mest elegante Chardonnay, der laves i Toscana, hvor de ofte har en tendens til at blive lidt gumpetunge.

Elegant næse med elementer af fersken, citrus samt lidt smør og vanilie. Chassagne-lignende struktur med rank fylde og kølig mineralitet. Lang eftersmag.

Med sin pæne fylde, fine syre og let ristede fadpræg egner denne vin sig rigtig godt til fisk og skaldyr stegt eller på grillen. Fin også til stegt fjerkræ eller til ost.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
chardonnay_monsanto
170,-

Senthøstet, 100 % Chardonnay dyrket økologisk fra Viré-Clessé i Macon i det sydligste Bourgogne. Druerne gæres uden tilsætning af gær og vinificeres uden brug af nyt træ. I det hele taget er vinene fra Thevenet lavet så naturligt som overhovedet muligt og har været det lange før man begyndte at tale om naturvin, men Jean Thevenet ønsker ikke at sælge vinene på andet end deres kvalitet. Generelt ligger vinene længere tid sur lie end man ser på andre ejendomme, hvilket kan stjæle lidt af frugten, men til gengæld giver vinene større kompleksitet og gør dem i stand til at matche mere krævende retter. Der bruges ikke fade til lagringen.

Elegant duft af fersken og modne, røde æbler. Smagen er ren med en smule tropisk frugt og antydning af bagt æble. Meget ren frugtighed, god syre og lang eftersmag.

Meget madvillig vin, der klarer sig godt ved bordet. Særlig velegnet til retter med skaldyr som hummer, jomfruhummer eller kammusling. Rigtig god til stegt eller grillet kylling og til modne og karaktérfulde komælksoste.

 

 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
14 %
bourgogne_thevenet_roally_domaine_de_roally_ny
175,-

Ren Chardonnay fra marker beliggende på et plateau ovenfor Grand Cru'erne Clos og Valmur i Chablis med Portland-kalk i jordbunden. Gæret naturligt og lagret 6-10 måneder på tanke af rustfri stål. Let klaret inden flaskning.

Ren og frisk duft med noter af havtorn og hvide blomster. Frisk og relativ let med frisk syre - ren, mineralsk og præcis.

Petit Chablis er "hverdags-Chablis", der går godt til retter med fisk og bløddyr samt til fjerkræ eller salater. Drikkes ungt.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
7 - 9 °C
Alkohol:
12,5 %
175,-

100 % Chardonnay gæret naturligt og lagret 9 måneder på små fade af fransk eg - hovedsageligt let brugte. Efter 9 måneders lagring laves et blend af de fade, der viser den frugtprofil og friskhed, man gerne vil have i Filius-serien.

Citrus og tropisk frugt pakket ind i noter af ymer, smeltet smør og let røg. Medium fyldig og elegant med frisk syre og en ret lang eftersmag.

Velegnet til klassiske retter med stegt fisk eller skaldyr, og er også rigtig flot til stegt kylling.

Land:
Australien
Område:
Margaret River
Servering:
9 - 12 °C
Alkohol:
12,5 %
chardonnay_filius_vasse_felix
180,-