Bourgogne – et af Frankrigs og verdens fornemste vinområder

Bourgogne i Frankring

Bourgogne er et af Frankrigs og verdens fornemste vinområder med de ypperste vine på Chardonnay og Pinot Noir.

Området ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Lyon i syd. Bourgogne opdeles groft sagt i 6 distrikter fra nord til syd: Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Macon og Beaujolais.

Côte de Nuits og Côte de Beaune, med fællesbetegnelsen Côte d`Or, er hjertet af den bedste produktion af rød og hvid Bourgogne. De to områder strækker sig nord og syd for byen Beaune, der er Bourgognes vinmekka.

Bourgogne er vel nok det vanskeligste område at købe vin fra. Når man køber Bourgogne er producentens ry og dygtighed særdeles vigtig. Start med en af de få gode negocianter og dan dig et indtryk af, hvordan klassisk Bourgogne skal smage. Herefter kan du kaste dig ud i junglen af vine fra de mindre selvstændige producenter, hvor du finder alt fra ringe kvalitet til de bedste køb inden for alle appellationer. Problemet kompliceres af, at de bestemte marker som regel har mange ejere. Nogle er dygtige andre er almindelige, men vinene koster stort set det samme. Det kræver nysgerrighed og viden at finde de gode vine. Smag dig frem, brug nettet og snak med din vinhandler. De helt billige Bourgogner skal du holde dig fra. Det er vine som på kritisabel vis har opnået betegnelsen appellation controlée og som smager langt fra det man med rimelighed kan forlange af en vin, der bærer betegnelsen Bourgogne.

Klima og terroir

Klimaet i Bourgogne er forholdsvis kontinentalt med kolde vintre og varme somre. Druerne er ved deres nordgrænse til at kunne modne. Men vinstokke der gror på kanten af deres eksistens, giver ofte baggrund for druer, der kan give de ypperste vine!

Jordbunden i Bourgogne er meget varieret. Både undergrund og de øverste jordlag er meget forskellige. Det giver forunderlige og interessante forskelle i druernes duft og smagsudtryk fra kommune til kommune og fra mark til mark.

Klassificering og appellationer i Bourgogne

Bourgogne har et vidt forgrenet appellationssystem, der giver de forskellige marker forskellig status.  De gamle munke vidste, hvilke marker, der gav de bedste vine. Denne viden har dannet baggrund for appellationssystemet, der blev gennemført 1930`erne. I Bourgogne klassificerer man markerne, i modsætning til Bordeaux, hvor det er slottene, der klassificeres.

Regionalvine: De mest almindelige vine og må kalde sig Bourgogne appellation controleè. Vinene må laves på druer fra hele Bourgogne. Det er virkelig en appellation, der har den største spændvidde fra ligegyldighed til gode vine.

Kommunevine: Denne betegnelse dækker vine, der kommer fra bestemte kommuner eks. Gevrey-Chambertin appellation controleè, Nuits St. Georges AC, Rully AC etc. Kommunenavnet står på etiketten.

1. Cru.: Det er vine der kommer fra bestemte marker i en bestemt kommune. Der er ca. 600 1. Cru-marker. Etiketten oplyser både kommunens navn og markens navn eks. Chassagne Montrachet 1. Cru Morgeot, AC. Hvis vinen kommer fra flere 1.Cru marker må der kun stå 1. Cru på etiketten.

Grand Cru: Den fineste betegnelse som 36 marker har ret til at bære. 7 ligger i Chablis og resten i Côte d`Or. Etiketterne har som regel kun markens navn eks. Le Montrachet AC, Le Chambertin AC etc.

Lavet på 100 % Chardonnay fra marker i Macon med relativt høj beplantningstæthed. Høstet i hånden, presset i pneumatisk presse. Fuld malo og lageret overvejende på stål (40 % på brugte fade). Flasket efter en ganske let filtrering.

Flot, mediumfyldig vin med aromaer af tropisk frugt, bagt æble og citrus. Frisk og flot balanceret vin med fylde og syre og en fin, lang eftermsag.

Velegnet både til retter med fjerkræ, med fisk og skaldyr eller til oste.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
9 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
bourgogne_chardonnay_domaine_merlin
140,-

Klassisk rød Bourgogne på Pinot Noir fra marker i omegnen af Nuits-St.Georges. Gramont laver i mange årgange kun delvis afstilkning for at give lidt mere tannin og struktur til vinene. 

Elegant og frisk vin med noter af kirsebær, mandler og og søde krydderier samt elementer af skovbund og stald. Smagen er indbydende frisk med en fin syre og et let bittert efterbid.

Dejlig madvin - til lettere kødretter eller retter med fjerkræ. Vokser med opgaven til mad.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
12,5 %
Bourgogne Rouge Vierge Romaine, Gramont
Spar 180,-
150,-
120,-
150,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

En ægte mini-Puligny! Ren Chardonnay fra marker omkring Puligny-Montrachet - rent faktisk er det fra marken Houlières, der delvist er klassificeret Puligny og delvist almindelig Bourgogne. 6 mdrs. fadlagring på blanding af nye og ældre fade.

Fin næse med elementer af ristet toast og fersken/citrus-frugt. I munden er vinen mellemfyldig med fin syre og en ret lang eftersmag. Meget klassisk hvid Bourgogne!

Vine som denne, med fadlagring og fuld malolaktisk gæring, passer godt til det klassiske, franske køkken med fisk og skaldyr og smørbaserede saucer. Idéel til smørstegt, hvid fisk, men passer også rigtig godt til kammusling eller hummer. Med sin pæne fylde passer Bourgogne også godt til stegt kylling og til karaktérfulde komælksoste.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13 %
Spar 180,-
160,-
130,-
160,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

Ren og saftig Bourgogne til fantastisk pris.

Lavet på 100 % Pinot Noir fra vestvendte marker med høj beplantningstæthed i Macon. Høstet i hånden og vinificeret med fuld afstilkning. Lagret delvist på både store og små fade i 8 måneder inden flaskning.

Dejlig bærintensitet domineret af hindbær og jordbær. Saftig i munden med god koncentration balanceret af en fin syre - enkel Bourgogne, men meget intens til prisen.

Velegnet til enkle kødretter - stegt kød med let tilbehør, eller gryderetter. 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
bourgogne_pinot_noir_domaine_merlin
160,-

Ren Chardonnay fra marker beliggende på et plateau ovenfor Grand Cru'erne Clos og Valmur i Chablis med Portland-kalk i jordbunden. Gæret naturligt og lagret 6-10 måneder på tanke af rustfri stål. Let klaret inden flaskning.

Ren og frisk duft med noter af havtorn og hvide blomster. Frisk og relativ let med frisk syre - ren, mineralsk og præcis.

Petit Chablis er "hverdags-Chablis", der går godt til retter med fisk og bløddyr samt til fjerkræ eller salater. Drikkes ungt.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
7 - 9 °C
Alkohol:
12,5 %
160,-

100 % Pinot Noir fra marker lige uden for Chambolle-Musigny appellationen.

Elegant duft af røde bær; hindbær, jordbær og tranebær samt et let urtet element. Meget frisk i smagen, let og elegant med god frugtintensitet og lavt niveau af silkebløde tanniner. Fin, lang eftersmag.

Klassisk Bourgogne er alsidige madvine. Går fint til lette retter med stegt fisk, lyst fjerkræ, fuglevildt og kalvekød. Svampe og kål fungerer rigtig som tilbehør.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
170,-

Senthøstet, 100 % Chardonnay dyrket økologisk fra Viré-Clessé i Macon i det sydligste Bourgogne. Druerne gæres uden tilsætning af gær og vinificeres uden brug af nyt træ. I det hele taget er vinene fra Thevenet lavet så naturligt som overhovedet muligt og har været det lange før man begyndte at tale om naturvin, men Jean Thevenet ønsker ikke at sælge vinene på andet end deres kvalitet. Generelt ligger vinene længere tid sur lie end man ser på andre ejendomme, hvilket kan stjæle lidt af frugten, men til gengæld giver vinene større kompleksitet og gør dem i stand til at matche mere krævende retter. Der bruges ikke fade til lagringen.

Elegant duft af fersken og modne, røde æbler. Smagen er ren med en smule tropisk frugt og antydning af bagt æble. Meget ren frugtighed, god syre og lang eftersmag.

Meget madvillig vin, der klarer sig godt ved bordet. Særlig velegnet til retter med skaldyr som hummer, jomfruhummer eller kammusling. Rigtig god til stegt eller grillet kylling og til modne og karaktérfulde komælksoste.

 

 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
14 %
Spar 210,-
175,-
140,-
175,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 210,-

Lavet på 100 % Aligoté fra biodynamisk dyrket mark på ca 0,9 ha. Vinstokkene på marken er 80 år gamle og giver små, intense druer. Gæret naturligt med fuld afstilkning og lagret 3 måneder på gamle fade.

Resultatet er en Aligoté på et højere niveau end man normalt forventer - noget af det bedste, man finder på druen. Ren, slank vin med rank syre, men med fine aromaer af citronskal og kaprifolie.

Traditionelt drikkes Aligoté som aperitif med et lille skvæt creme de cassis, for at runde syren af - den klassiske Kirr. Det vil dog være synd at ødelægge denne vin med solbærlikør. Drik den til retter med fisk, skaldyr og grøntsager, der kan klare et syrligt modspil.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
9 - 11 °C
Alkohol:
12,5 %
175,-

Rigtig fin Bourgogne Blanc på 100 % Chardonnay fra små parceller i Saint Aubin med yngre vinstokke. I alt laves der Bourgogne Blanc fra knap en ha. Vinen er lagret 6-8 måneder på brugte fade.

Dejlig duft af fersken, mandel og et mineralsk strejf. Meget klassisk hvid Bourgogne i Puligny-stil.

Velegnet til lettere retter med stegt fisk, skaldyr eller fjerkræ. Også rigtig flot til komælksost.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
12,5 %
175,-

Klassisk rød Bourgogne på Pinot Noir fra marker i bakkerne vest for Côtes de Beaune. 
Gramont laver i mange årgange kun delvis afstilkning for at give lidt mere tannin og struktur til vinene. 

Elegant og frisk vin med noter af kirsebær, mandler og fennikel. Smagen er indbydende frisk med en fin syre og et let bittert efterbid.

Klassisk Bourgogne er alsidige madvine. Går fint til lette retter med stegt fisk, lyst fjerkræ, fuglevildt og kalvekød, svampe og kål fungerer rigtig som tilbehør.
 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
Spar 270,-
175,-
130,-
175,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 270,-

100 % Chardonnay fra biodynamisk dyrket mark lige uden for Beaune. Vinen er gæret på fad og har efterfølgende lagret på fadene ca 12 mdr. Der er brugt en blanding af nye og gamle fade. 

Noter af citrus, fersken, melon og toast og med en meget præcis og alligevel kompleks smag. Vellavet vin. Elegant, moden frugt og pæn syre, der gør vinen frisk og livlig med god mineralitet og balanceret intensitet.

En vin der har store anvendelsesmuligheder sammen med mad. Oplagt til det klassiske franske fiske og skaldyrskøkken med rige saucer. God også til stegt kylling og til karakterfulde komælksoste.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13 %
180,-

100 % Pinot Noir fra marker lige uden for Chambolle-Musigny appellationen.

Elegant duft af røde bær; hindbær, jordbær og tranebær samt et let urtet element. Meget frisk i smagen, let og elegant med god frugtintensitet og lavt niveau af silkebløde tanniner. Fin, lang eftersmag.

Klassisk Bourgogne er alsidige madvine. Går fint til lette retter med stegt fisk, lyst fjerkræ, fuglevildt og kalvekød. Svampe og kål fungerer rigtig som tilbehør.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
180,-