Vosne-Romanée 1. Cru Les Gaudichots 2018, Magnum 1,5 liter, Gramont

Land:
Frankrig
Servering:
14-16 °C
Område:
Bourgogne
Gemmepotentiale:
2022-2033
Alkohol:
13,5 %
Lagring: 
Små fade
Velegnet til: 
Flyvende vildt
2100,-
Udsolgt
  • Beskrivelse

    Vosne-Romanée 1. Cru Les Gaudichots 2018, Magnum 1,5 liter, Gramont

    Marchard de Gramont er én af de heldige besiddere af én af Bourgogne's mest specielle vinmarker. Premier Cru marken "Gaudichots" har historisk spillet en stor rolle blandt de bedste marker i Vosne Romanée. Tilbage i tiden var meget store dele af den nuværende La Tache sammenhængende med Gaudichots under navnet "Gaudichots ou La Tache". Gramont's vine er altid meget klassiske, transparante og rustikke i stilen. Der arbejdes med ekstremt lille indflydelse fra fadene og Gramont flasker ofte vinene usædvanligt tidligt, men filosofien er, at hvis vinen er "færdig", så kan den ligeså godt komme på flaske. 

    I 1933 kom den samlede besiddelse under ejerskab af Villaine-familien (ejere af Domaine de la Romanée-Conti), og de fik i 1936 klassificeret deres besiddelser som Grand Cru blot under navnet "La Tache". De efterlod godt og vel en hektar tilbage, som "blot" er klassificeret som 1. cru, og ganske kuriøst, så ligger marken delt i 3 parceller, som ligger på hver side omkring La Tache.

    Nu til dags findes, foruden Gramont, kun 3 ejere af Gaudichots. Forey (som ligesom Gramont flasker en "Gaudichots", Domaine Dujac (som blander vinen i deres "Malconsorts", samt DRC som mest sandsynligt bruger vinen til deres 1.cru, eller sælger den fra.

    I sammenligning med andre prominente 1.cru marker i Vosne Romanée, så læser man sjældent smagenoter eller kommentar omkring Gaudichots - alene af den årsag, at der findes så utrolig få flasker på verdensmarkedet. 
     

  • Producenten
    Klassiske Bourgogner fra gammel familieejendom i Nuits St. Georges

    Machard de Gramont er klassisk og traditionel familieejendom i Nuits St. Georges i Bourgogne med en bred vifte af marker i Côte de Nuits og Côte de Beaune. Stilen er Pinot Noir til den rustikke side, og vinene lagrer godt i kælderen.
    Læs mere

  • Kort